I 2014 fortalte Henriette Svalgaard om sit liv som iværksætter. Hun var uddannet pædagog, men drev nu en forretning og en webshop med tøj, og hun kaldte det noget helt andet end det, hun havde troet, hun skulle. Uddannelsen så hun som en gave, fordi den havde lært hende at arbejde med mennesker.
Fra pædagog til butiksejer
Som pædagog måtte man stille sig selv til side. Som selvstændig skulle hun arbejde på at få sine egne drømme udført. Hun mente, at kunderne kunne mærke, at hun havde lært at arbejde med mennesker, før hun gik ind i salg. De følte ikke, at tøjet blev proppet ned i halsen på dem. Hun rådede hellere kunderne til at tænke over deres køb og komme igen en anden dag, så de aldrig fortrød noget.
Hårde perioder
Henriette Svalgaard sagde ærligt, at hun af og til tænkte på at give op. Hun havde drevet forretning i seks år og var blevet bedre til at have is i maven, for hun vidste, at det kunne vende. I stille perioder kunne hun blive opgivende, men hun holdt hovedet koldt.
Når en situation blev negativ, ville hun ud med det og bearbejde det. Hun brugte kroppen, især motion og yoga, til at få styrke og energi igen, og hun mente ikke, hun kunne fungere, hvis hun ikke holdt sine aftaler med sig selv. I pressede perioder var det vigtigt at skabe et solidt overblik. Når hun skulle regne moms og skat ud, spurgte hun sig selv, hvad det værste var, der kunne ske, og hun uddelegerede opgaver til de ansatte.
Det bedste ved at være selvstændig
Det bedste var, at hun hundrede procent selv rådede over sin tid og sine beslutninger. Hun lavede noget, hun brændte for, og følte sig i en win win-situation, selv om økonomien satte nogle grænser.
Om hun som kvinde havde det sværere som iværksætter, svarede hun både ja og nej. I hendes branche mente hun ikke, at det passede. Hun mente, at kvinder var gode til at være på forkant og skabe overblik, og at de var gode til at sætte sig ind i kundens situation og lytte til behov. Mænd mente hun omvendt var bedre til at sælge sig selv.
Inspiration og eftertanke
Hun kunne ikke udpege en enkelt inspirationskilde og blev inspireret af mange virksomheder og medier, især visuelt og på sociale medier. Hvis hun skulle nævne en kvinde, valgte hun Christiane Schaumburg-Müller for hendes stil. Hun mente, at hun skulle have ventet med nogle ting i forhold til sine børn og sin familie, men fandt, at man udvikler sig af at kunne gøre ting bedre.
Hun savnede af og til at have fri klokken 16 og seks ugers ferie, men kun i korte, pressede perioder. De tanker gav hende også energi til nye projekter i forretningen.