Maja Ingemann Andersen ejede enkeltmandsvirksomheden Tekstkløveren og arbejdede som tekstforfatter. Hun skrev artikler om blandt andet mode, skønhed, livsstil og motion. Da hun blev interviewet i en serie om kvindelige iværksættere, var hun 25 år og havde haft virksomheden i omkring et halvt år.
Fra gymnasium til tekstforfatter
Maja Ingemann Andersen havde både gået i gymnasiet og taget HF, fordi hun havde svært ved at se, hvor hun passede ind. Hun troede en tid, at hun skulle være fotograf, men blev klar over, at det skulle være noget kreativt. Det begyndte i det små, da hun hjalp en daværende kæreste med at skrive produkttekster til hans virksomhed. Efterspørgslen på hendes tekster voksede, og hun valgte at springe ud som selvstændig.
Hun beskrev det som en anderledes levevej, hvor man har mange ting at holde styr på, og hun var stadig nybegynder. Alligevel havde hun ikke fortrudt valget et eneste sekund. Hun nævnte også, at det kunne være svært at finde job, og at flere afslag i træk kunne føles som et nederlag.
Frihed og eget ansvar
Det, hun brændte mest for, var at være sin egen chef. Hun satte selv sine mål og bestemte, hvordan tiden og opgaverne blev fordelt. Havde hun en dårlig dag, tog hun en fridag og brugte den på at lade op til den næste. Hun sagde samtidig, at hun selv var ansvarlig for eventuelle problemer.
Hun havde svært ved at modtage kritik og var hård ved sig selv, men oplevede, at det også holdt hende i gang. Som selvstændig lagde hun hundrede procent vilje i opgaverne, før hun godkendte dem, og hun følte, at det gav hende mod og accept af sig selv.
Tilbageslag og beslutninger
Hun mente, at hun længe havde levet efter andres ønsker, men i dag mærkede hun efter i sin egen krop, når hun skulle træffe beslutninger. Kom hun i en svær situation, forsøgte hun at holde hovedet koldt. Ved økonomiske problemer eller tidspres fokuserede hun på det positive. Det var i orden at bruge nogle minutter på at være frustreret, men derefter skulle problemet løses. Det hjalp ikke at gemme det væk.
Økonomi, drømme og fejl
Hun drømte om at tjene mere, end hun gjorde, men pengene var ikke det, der trak. Friheden var vigtigst. Hun var stadig ny og dømte sig ikke hårdt. Hun mente, at det var helt i orden at lave fejl, bare man accepterede dem og rettede op.
Hun fortalte, at hun enten ville have været i gang med en uddannelse eller på kontanthjælp, hvis hun ikke var selvstændig, og at hun var lykkelig for sit arbejde. Hun mente, at der er forskel på kvindelige og mandlige iværksættere, men ikke at det er sværere at være kvinde, og at de to køn kan supplere hinanden. Hun var overbevist om, at hun aldrig ville blive træt af at være iværksætter.