I begyndelsen af 2019 var lægemangel et stort emne i dansk debat, men Danmark stod ikke alene. Både Sverige og Norge manglede læger i dele af sundhedsvæsenet, så der var ikke meget at hente ved at kigge mod nabolandene. Artiklen beskriver situationen, som den tegnede sig dengang.
Mangel på tværs af grænserne
I Danmark var der lægemangel flere steder i landet, og det var gentagne gange oppe at vende politisk, hvordan den skulle håndteres. Man plejer at sammenligne sig med de andre nordiske lande, men her viste det sig, at problemerne lignede hinanden.
I Sverige beskrev Aftonbladet en bred mangel på speciallæger, og SVT fortalte i efteråret, at 1500 læger kunne få arbejde med det samme. I Norge skrev Dagens Medisin om lægemangel, og NRK fortalte, at problemet især var udbredt i det nordlige Norge. Mangelen ramte ikke præcis de samme steder i de tre lande, men fælles var, at fastansatte læger var en mangelvare.
Private virksomheder fyldte hullerne
Manglen gav private virksomheder en del af markedet, i Danmark som i nabolandene. Virksomheden Nordic Medicare formidlede lægevikarer i Danmark og drev en række klinikker. Samtidig var lægevikarerne eftertragtede i Sverige og Norge, så virksomheden etablerede sig også dér og formidlede vikarer til svenskerne og nordmændene.
Behovet opstod, fordi der skulle findes hjælp til de timer, som ingen fastansat læge dækkede, både i specialstillinger på sygehuse og lægecentre og i almen praksis.
I Danmark var det især de tyndt befolkede områder, hvor private aktører åbnede udbudsklinikker. Når kommunerne ikke kunne få besat de såkaldte ydernumre, måtte klinikker og praksisser sendes i udbud, så borgerne kunne få den lægehjælp, de havde krav på.
Udenlandske læger som mulig løsning
En mulig vej var at hente læger fra udlandet, men det blev også problematiseret i medierne. Uddannelsesstandarden er ikke ens i hele verden, og heller ikke i hele Europa. Det er svært at vide, om undervisningen har været tilstrækkelig, når man ikke kender standarden.
DR sendte hen over vinteren en serie programmer og artikler om udenlandske læger, blandt andet om vanskelighederne ved at vurdere deres faglighed. Dengang var reglerne, at læger fra andre EU-lande ikke skulle igennem en test af deres evner, før de kunne praktisere i Danmark. Læger fra lande uden for EU skulle. Der var heller ikke krav om en danskprøve, men det blev diskuteret politisk.
Afhængigheden voksede
Samtidig blev Danmark mere afhængig af udenlandske læger. DR skrev i en anden artikel, at flere afdelinger på danske sygehuse var bemandet af flere udlændinge end danskere.
Hvad historien viser
Artiklen fra dengang peger på tre ting. For det første var lægemangel ikke et særligt dansk problem, men noget, hele Norden kæmpede med. For det andet fyldte private virksomheder hullerne, både med vikarer og med drift af klinikker. For det tredje var spørgsmålet om udenlandske lægers kvalifikationer et følsomt emne, fordi tilliden til behandlingen afhænger af, at man kender kvaliteten af uddannelsen.