Har du angst eller depression, starter du hos din egen læge. Lægen kan vurdere, om du er berettiget til en henvisning, der giver tilskud til behandling hos en psykolog. Du kan også gå direkte til en psykolog uden henvisning, men så betaler du mere selv. Ventetiden kan være lang, så det kan betale sig at kende sine muligheder fra start.
Sådan fungerer henvisning og tilskud
Med en lægehenvisning kan du få en del af psykologregningen dækket, hvis du har en let til moderat depression eller angstlidelse. Tilskuddet dækker ikke hele regningen, så du betaler en egenandel. Hvor stor den er, og hvem der er omfattet, ændrer sig over tid, så spørg din læge og tjek de aktuelle regler hos myndighederne.
Det er ikke et krav at have en henvisning for at komme i behandling hos en psykolog. Uden henvisning er egenbetalingen dog højere. Prisen varierer fra psykolog til psykolog og afhænger blandt andet af, hvor mange samtaler du har brug for.
Hvorfor der kan være ventetid
Psykologer med tilskudsordning må kun behandle et bestemt antal henviste patienter. Når flere får en henvisning, end der er pladser til, opstår der ventetid. Ventetiden er ikke den samme overalt i landet. Den kan være væsentligt kortere hos nogle psykologer og i nogle områder end andre, så det kan betale sig at kontakte flere.
At der bliver færre ledige psykologer, hjælper ikke på ventelisten. Hvis der er for få psykologer til at tage imod alle, der har brug for hjælp, bliver ventetiden ikke kortere.
Sådan kommer du hurtigere i gang
- Ring til flere psykologer med ydernummer, og spørg, hvor lang ventetiden er hos hver af dem. Bed om at blive skrevet på venteliste flere steder.
- Spørg, om du kan komme på afbudsliste, så du kan få en tid, hvis en anden melder afbud.
- Tjek, om din arbejdsplads har en sundhedsforsikring, der dækker et antal samtaler hos en psykolog. Mange forsikringer og ordninger gør det.
- Overvej en psykolog uden for tilskudsordningen, hvis ventetiden er for lang, og du har mulighed for at betale mere.
- Spørg din læge, om der er andre tilbud, for eksempel i kommunen eller i regionens psykiatri.
Hvad du kan gøre, mens du venter
Ventetid er svær, når du har det dårligt. Hold fast i de ting, der plejer at hjælpe: faste tider til at stå op og gå i seng, regelmæssige måltider og nogen at tale med. Daglig motion og frisk luft kan også gøre en forskel for mange. Fortæl en, du stoler på, hvordan du har det, så du ikke er alene med det.
Fortæl også din læge, hvis du får det værre, mens du venter. Lægen kan følge op på dig og se på, om der er behov for andre tiltag.
Hvornår du skal søge hjælp med det samme
Har du tanker om at gøre skade på dig selv eller tage dit eget liv, skal du ikke vente på en tid hos en psykolog. Kontakt din læge eller lægevagten med det samme, eller ring til alarmcentralen, hvis det er akut. Du kan også tale med en anonym telefonrådgivning, der har åbent på bestemte tidspunkter.
Sådan forbereder du første samtale
Skriv ned, hvornår problemerne begyndte, hvordan de påvirker din hverdag, og hvad du håber at få ud af forløbet. Det gør første samtale mere brugbar og hjælper psykologen med at målrette behandlingen. Spørg også ind til, hvor mange samtaler et forløb typisk består af, og hvad det koster, så du ved, hvad du går ind til.