Den hvide, plisserede lampeskærm fra Le Klint var i 2015 et af de største danske designikoner, og mange danskere havde en stående derhjemme. Historien bag lampen var dog også en tragisk familiehistorie om en virksomhed, der blev presset, og som senere kom stærkt igen.
Hun foldede den første skærm som 17-årig
Det var Lise Le Klint, der som 17-årig foldede den skærm, som endte med at give navn til lampen. Efter et par årtier var den plisserede lampeskærm at finde i så godt som alle danske hjem.
Hun blev ifølge kilden nærmest lokket til at sælge rettighederne til lampen og sin aktiepost i familievirksomheden mod en livslang månedlig betaling på 850 kroner. I over 50 år boede hun alene i sit hus i Troense og tilbragte til sidst tiden på plejehjemmet på Tåsinge.
Oprejsning gennem en udstilling
I mellemtiden nåede hun at lave en udstilling i Stockholm sammen med blandt andre Jørn Utzon. Udstillingen blev i 1980erne en slags oprejsning over for den familie, som årtier tidligere havde presset hende ud af virksomheden.
Hendes egen version af historien står i bogen Mit liv som fårehyrde, hvor hun fortæller om virksomheden og om sit eget liv med rejser til Grækenland, Holland og de nordiske lande. I 1998 skrev hun desuden selvbiografien Erindringstråde, som går mere i dybden med, hvordan hun blev presset ud af virksomheden, efter at hun havde opfundet virksomhedens mest populære produkt og lagt navn til det.
Hendes arv lever videre. Alle lamper fra Le Klint blev i 2015 stadig foldet i hånden, ligesom hun selv lavede den første lampe efter anden verdenskrig.
Udvikling i nyere tid
Le Klint producerede stadig den plisserede lampeskærm, som andre familiemedlemmer, blandt andre Kåre, havde nyfortolket. Da Lise Le Klint var død for nylig, var der ifølge kilden endnu godt 70 år, til ophavsretten udløb, og andre virksomheder fik mulighed for at kopiere lampen.
Virksomheden lavede også lamper af designere som Christian Troels og Øivind Slaatto. Det var dog altid den plisserede lampeskærm, der definerede virksomheden.
På linje med andre store danske navne
Nævnte man Le Klint over for en almindelig dansker, kom virksomheden ifølge kilden op i samme hylde som Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Kjærholm-møblerne. Lamperne blev solgt både i Danmark og i udlandet, ifølge kilden næsten mere i udlandet end herhjemme.
I modsætning til de fleste andre danske designvirksomheder holdt Le Klint fokus på belysning. Man fandt altså ikke stole og andre møbler fra virksomheden, men et stort udvalg af loftlamper, væglamper og gulvlamper. Showroomet lå i København nær Strøget, mens de administrative beslutninger blev truffet i hovedkvarteret i Odense N.