Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Sådan undgår du løbeskader, når du øger din træning

Overbelastningsskader opstår oftest, fordi løbere øger træningen for hurtigt. Her er en enkel tommelfingerregel og de tegn, du skal lytte efter.

Opdateret 21. november 2026

De fleste løbeskader skyldes, at du øger træningsmængden hurtigere, end kroppen kan følge med. Den enkleste regel er at øge din ugentlige løbedistance med højst ti procent fra uge til uge. Mærker du samtidig tidlige advarselstegn, så hold pause, før et ømt sted bliver en skade.

Hvorfor det oftest går galt

Der bliver talt meget om sko, løbestil, indlægssåler og bandager. De kan have betydning for den enkelte, men det vigtigste er som regel træningsmængden. Entusiastiske løbere øger ofte distancen for hurtigt, uden at lægge mærke til det, og det kan muskler, sener og led ikke altid tåle. Kroppen bliver stærkere af belastning, men kun hvis den får tid til at hvile og tilpasse sig.

Ti procent-reglen

Reglen er enkel: Øg ikke den samlede ugentlige distance med mere end ti procent i forhold til ugen før. Det er et forsigtigt og almindeligt anbefalet råd, som du kan bruge uanset niveau.

Et eksempel: Løber du tre gange om ugen fire kilometer, er din ugentlige distance tolv kilometer. Næste uge kan du øge den til lidt over tretten, ugen efter til omkring fjorten og en halv, og ugen derefter til omkring seksten. Skal du op på en lang distance, som en halvmaraton, tager det derfor flere uger, og det er helt i orden.

Advarselstegn, du skal lytte efter

  • Udpræget træthed og muskelstivhed eller ømhed dagen efter træning, især om morgenen.
  • Ømhed et bestemt sted, der ikke forsvinder efter opvarmning eller de første kilometer.
  • Øget ømhed ved tryk på en muskel, sene eller et led.
  • Et område, der føles varmt, er rødt eller hævet.

Hvad du gør, hvis du mærker dem

Hold pause fra løb, til symptomerne aftager. Du behøver ikke blive helt inaktiv. Cykling, svømning og gåture er gode alternativer, der holder konditionen ved lige, mens kroppen kommer sig. Når det ikke længere gør ondt, kan du begynde at løbe igen, og start gerne med en kortere distance end før pausen.

Forsvinder smerten ikke efter nogle dage, er den kraftig, eller er området tydeligt hævet og varmt, så kontakt din læge eller en fysioterapeut. Det gælder især, hvis du har haft skaden før. En fagperson kan finde årsagen og hjælpe dig tilbage i gang på en forsvarlig måde.

Gode vaner, der beskytter dig

  • Varm op, og sæt farten ned i begyndelsen af hver tur.
  • Planlæg hviledage mellem løbeturene, især i starten.
  • Hold en træningsdagbog, så du kan se, hvor meget du reelt løber.
  • Skift underlag engang imellem, så belastningen fordeles.
  • Brug sko, der passer til din fod, og skift dem, når de er slidte.

Tålmodighed betaler sig

Kroppen er en robust og tilpasningsdygtig maskine. Får den den rette mængde belastning og den rette mængde hvile, kan den klare meget mere, end du tror. Hemmeligheden er at gå frem i små skridt. Det virker langsomt, men du undgår de lange pauser, en skade giver, og det er hurtigere i længden.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.