Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Løbeskader skyldes oftest for hurtig fremgang i træningen

De fleste løbeskader skyldes overbelastning, når træningen vokser hurtigere, end kroppen kan følge med. Her er årsagerne og vejen tilbage til løbeturene.

Opdateret 21. november 2026

Løbeskader skyldes oftest, at du har øget træningen hurtigere, end kroppen kan nå at vænne sig til det. Det gælder både den, der løber sine første ture, og den erfarne løber, der starter en ny træningsperiode. Smerten sidder typisk i fod, ankel, knæ eller hofte og kommer snigende frem, ikke som et pludseligt uheld.

Overbelastning er den hyppigste årsag

Langt de fleste skader hos motionister er ikke akutte. De opstår, fordi led, sener og muskler har fået mere at lave, end de har været forberedt på. Brusk, sener og knogler tilpasser sig langsommere end konditionen. Du kan derfor sagtens føle dig i form og alligevel have et væv, der er ved at give op.

Det er sjældent kun antallet af kilometer, der er problemet. Mindst lige så vigtigt er, hvor hurtigt du har øget distance, tempo og antal ture. Et par ekstra intervaller i ugen eller en pludselig dobbelt så lang søndagstur kan være nok.

Hvad ligger bag, når skaden kommer

Typiske udløsere er:

  • en pludselig ændring i træningen, for eksempel flere ture eller hurtigere tempo
  • nye eller nedslidte løbesko
  • et nyt underlag, for eksempel hårdt asfalt i stedet for blød skovsti, eller mere bakkeløb
  • en pause, der efterfølges af, at du genoptager træningen, hvor du slap
  • svage muskler i det ene ben eller i hoften, som får resten af kroppen til at kompensere

Det forklarer også, hvorfor skaden ofte kun rammer ét ben. Vi er ikke bygget helt ens i højre og venstre side, og små forskelle i styrke, bevægelighed og fodstilling betyder, at den ene side tager mere imod.

Gamle småskader kommer igen

En forvredet ankel eller et slag mod knæet, som du har glemt, kan have efterladt en svaghed. Den giver sig ikke altid til kende i hverdagen, men kan blomstre op, når belastningen stiger. Smerter i underben, knæ eller hofte kan derfor have rod i noget, der skete for længe siden.

Sådan holder du dig skadefri

  • Øg træningen gradvist og lad kroppen få hviledage mellem turene.
  • Ændr kun én ting ad gangen. Løb ikke både længere, hurtigere og på nyt underlag samme uge.
  • Skift løbesko, når de er slidt ned, og vælg sko, der passer til din fod.
  • Varier underlaget, og styrketræn ben, balder og kerne, så kroppen kan klare belastningen.
  • Hold en pause ved den første smerte, i stedet for at løbe den væk.

Hvornår du skal have hjælp

Lad ikke en lille skade ligge. Smerter, der varer ved i flere dage, vender tilbage ved hver tur eller giver halten, bør undersøges af din læge eller en fysioterapeut. Hvis skaden ikke bliver ordentligt behandlet og genoptrænet, kan den blive til et længerevarende problem.

En fysioterapeut kan se på, hvordan du bevæger dig, finde årsagen og lave et genoptræningsprogram, der passer til netop dig. Det er vigtigt, at øvelserne er tilpasset din skade. Gå derfor ikke selv i gang med at eksperimentere. Et ganske almindeligt genoptræningsforløb, ofte kombineret med mindre løb undervejs, er normalt vejen tilbage.

En løbeanalyse kan også give svar på, hvorfor du bliver ved med at få ondt det samme sted. Her kigger man på, hvordan foden rammer underlaget, og hvordan knæ og hofte arbejder. Resultatet kan være, at du ændrer lidt på træningen, skifter sko eller styrker bestemte muskler.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.