Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Lungebetændelse: symptomer, smitte og hvornår du ringer til lægen

Lungebetændelse er en infektion i lungevævet. Her kan du læse om de typiske tegn, om smitte, og hvornår du skal have lægehjælp.

Opdateret 21. november 2026

Lungebetændelse er en infektion i selve lungevævet. Har du feber, kulderystelser, hoste og besvær med at trække vejret, og har du det tydeligt dårligt, skal du kontakte lægen samme dag. Hos ældre og mennesker med en kronisk sygdom kan den udvikle sig hurtigt.

Hvad sker der i lungerne

Infektionen skyldes oftest bakterier, men kan også skyldes virus eller i sjældnere tilfælde svampe. Lungevævet er der, hvor ilten fra luften går over i blodet. Når vævet er betændt, bliver det sværere for kroppen at få ilt nok, og det mærker du som åndedrætsbesvær. Jo større del af lungen, der er ramt, jo mere trykket bliver vejrtrækningen.

Typiske symptomer

  • feber og kulderystelser
  • hoste, ofte med gulligt eller rødbrunt slim
  • åndedrætsbesvær eller hurtig vejrtrækning
  • smerter i brystet, som kan blive værre, når du trækker vejret dybt
  • almen utilpashed og træthed

Lungebetændelse kommer ofte oven på en forkølelse eller halsbetændelse. Hoste alene er ikke tegn på lungebetændelse. De fleste hoster skyldes en almindelig virusinfektion, men har du hoste sammen med feber og dårlig almentilstand, bør du tage det alvorligt.

Hvem er mest udsat

Alle kan få lungebetændelse, men den rammer hyppigst mennesker med nedsat immunforsvar. Det gælder blandt andre ældre, mennesker med kroniske lungesygdomme som KOL og astma, mennesker, der har fået fjernet milten, og dem, der drikker meget alkohol. Den ses oftest i vinterhalvåret.

Smitter den

Både ja og nej. Bakterierne, som oftest er årsagen, findes i forvejen i mund og svælg hos mange mennesker. Du kan derfor udvikle lungebetændelse uden at være blevet smittet af andre. Der er dog også former, som smitter ved hoste og nys tæt på andre. Hold afstand til sårbare, hoste i ærmet, og vask hænder jævnligt, mens du er syg.

Undersøgelse og behandling

Lægen lytter på lungerne, måler iltmætning og tager ofte en blodprøve. Nogle gange er en røntgenundersøgelse nødvendig. Er årsagen bakterier, får du som regel antibiotika. Tag kuren, som lægen har ordineret, til ende, også når du får det bedre. Hvile, rigeligt at drikke og feberbehandling efter lægens eller apotekets råd er en del af forløbet.

Ring til lægen igen, hvis

  • du stadig har høj feber efter nogle dages behandling
  • du får sværere ved at trække vejret
  • du hoster blodigt opspyt op, især sammen med kraftige smerter i brystet
  • du bliver forvirret eller usædvanligt sløj

Ved svær åndenød, blålige læber eller forvirring skal du ringe efter hjælp med det samme.

Efter sygdommen. Du kan være træt i flere uger, også efter at feberen er væk. Giv dig tid, og kom langsomt tilbage til dit normale aktivitetsniveau. Hosten kan også vare ved i en periode. Er du i tvivl om, om det går den rigtige vej, så tal med lægen. Har du haft en alvorlig lungebetændelse, kan lægen også ønske at kontrollere dig bagefter, især hvis du er ryger eller har en lungesygdom i forvejen. Spørg også, om vaccination mod lungebetændelse er relevant for dig, hvis du hører til en af de udsatte grupper.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.