Tarm og hjerne er forbundet, og det mærker de fleste, når nervøsitet giver ondt i maven. Men at bestemte bakterier kan behandle angst, depression eller stress, er ikke bevist hos mennesker. Er du plaget af nedtrykthed eller angst, skal du have hjælp af lægen og ikke af et tilskud.
Hvordan tarm og hjerne er forbundet
Tarmen har sit eget store netværk af nerver, og den står i forbindelse med hjernen via nervebaner, hormoner og immunsystemet. Signalerne går begge veje. Hjernen påvirker, hvor hurtigt tarmen arbejder, og tarmen sender besked tilbage om, hvad der foregår.
Derfor reagerer maven ofte på følelser. Mange får sommerfugle i maven, når de er spændte, og løs mave eller mavepine, når de er stressede. Omvendt er det almindeligt, at mennesker med tarmsygdomme også er mere nedtrykte eller angste.
Hvad forskningen peger på
Forskere undersøger, om sammensætningen af tarmens bakterier kan påvirke humør og stress. I dyreforsøg, især med mus, har man set, at fodring med visse mælkesyrebakterier har ændret dyrenes adfærd og stresshormoner. Men resultater fra mus kan ikke uden videre overføres til mennesker.
Hos mennesker er undersøgelserne få, små og af forskellig kvalitet. Nogle viser en svag effekt, andre ingen. Der er derfor ikke grundlag for at sige, at mælkesyrebakterier virker mod depression, angst eller stress, og de er ikke en behandling.
Hvad du kan gøre for både mave og humør
Det, der er godt for tarmen, er ofte også godt for humøret, og det er rådene, der er solidt belæg for:
- Spis varieret med grønt, fuldkorn, bælgfrugter og frugt.
- Bevæg dig regelmæssigt. Motion hjælper både stemningen og tarmens rytme.
- Sov nok. Søvnmangel forværrer både stress og mavebesvær.
- Skab pauser i løbet af dagen. Åndedrætsøvelser, gåture og afspænding kan dæmpe stress.
- Hold fast i faste rutiner for måltider og søvn.
- Tal med nogen, hvis du føler dig presset. Det er en styrke, ikke en svaghed.
Hvis du vil prøve mælkesyrebakterier
Mælkesyrebakterier fås som kosttilskud, og syrnede mælkeprodukter indeholder dem også. De er for de fleste raske ufarlige at prøve, men de er ikke et alternativ til behandling. Du skal ikke tage dem i stedet for lægens behandling eller for at undgå at søge hjælp. Er du immunsvækket, alvorligt syg eller får medicin mod angst eller depression, så tal med lægen først.
Hvis du vil prøve, så vælg ét produkt ad gangen, følg anvisningen på pakken, og se, om du har gavn af det over nogle uger. Husk, at oplevelsen af effekt kan skyldes alt muligt andet, fx at du samtidig har ændret vaner.
Hvornår skal du søge hjælp
Kontakt din læge, hvis du i mere end et par uger har oplevet vedvarende tristhed, manglende lyst til noget, angst, søvnproblemer, koncentrationsbesvær eller en mave, der er urolig uden en tydelig forklaring. Har du tanker om at skade dig selv, skal du straks ringe til lægevagten eller 112. Du kan også kontakte en af de landsdækkende hjælpelinjer for mennesker i krise.