Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Skal dit barn have mælkesyrebakterier? Det er værd at vide

De fleste raske børn klarer sig fint uden tilskud af mælkesyrebakterier. Her er, hvornår det kan give mening, og hvornår lægen skal spørges først.

Opdateret 21. november 2026

De fleste raske børn har ikke brug for tilskud af mælkesyrebakterier. En varieret kost med fibre og syrnede mælkeprodukter samt rigelig søvn gør mere for maven end en tablet. Har dit barn tilbagevendende mavegener, eller er det under tre år, skal du tale med lægen, før du køber noget.

Hvad mælkesyrebakterier er

Mælkesyrebakterier findes naturligt i tarmen, og de bruges til at fremstille syrnede mejeriprodukter som yoghurt og surmælk. Sammen med mange andre bakterier udgør de tarmfloraen, som hjælper kroppen med at fordøje maden. Hos et spædbarn er tarmfloraen under opbygning, og den formes gennem de første leveår af kost, miljø og kontakt med omverdenen.

Hvornår kan det give mening

Har dit barn normal afføring, godt humør og god appetit, er der ingen grund til at give tilskud. Tilskud kan komme på tale, når et større barn har haft mavegener efter sygdom eller efter en kur med antibiotika. Forskningen er blandet, og effekten afhænger både af barnet og af, hvilke bakteriestammer produktet indeholder. Derfor er det en samtale med lægen eller apoteket værd, før du handler.

Er barnet under tre år, skal du altid tale med lægen, før du giver tilskud. Det gælder også, hvis barnet ammes eller får modermælkserstatning og har en urolig mave.

Tegn på, at maven ikke har det godt

Små børn kan ikke fortælle, hvor det gør ondt, så du må kigge efter tegnene:

  • Vandtynd afføring, der varer ved i mere end et par dage
  • Hård afføring og smerter ved toiletbesøg
  • Manglende appetit over flere dage
  • Urolig søvn og hyppig gråd, især efter måltider

Kontakt lægen eller sundhedsplejersken, hvis du genkender et eller flere af tegnene. Søg straks læge, hvis barnet har feber, blod i afføringen eller kraftige opkastninger, eller hvis det virker sløjt og meget tørstigt. Så kan der være tale om noget andet end en ubalance i tarmen.

Kosten gør det meste af arbejdet

Tarmfloraen har det bedst, når barnet spiser varieret. Fuldkornsprodukter som havre og rug, grøntsager, frugt og bælgfrugter giver kostfibre, som tarmbakterierne lever af. Naturel yoghurt er et bedre valg end de sødede varianter, der hurtigt giver et lille barn en stor mængde sukker. Faste måltider og rigeligt at drikke hjælper også fordøjelsen på vej.

Søvn og rolige rutiner betyder mere, end mange tror. Et barn, der sover for lidt, har sjældent overskud til at spise ordentligt, og så bliver maven ofte endnu mere urolig.

Hvis du alligevel vil prøve

Vælg et produkt, der er beregnet til børn i barnets alder, og spørg på apoteket, hvis du er i tvivl. Giv det i en afgrænset periode, og hold øje med, om noget ændrer sig. Sker der ingenting, eller bliver barnet dårligere tilpas, så stop og tal med lægen. Husk, at tilskud aldrig kan erstatte almindelig mad, og at et barn, der trives, ikke mangler noget.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.