De fleste mavegener er forbigående og kan klares derhjemme med lette måltider, rigeligt at drikke og hvile. Det afgørende er at vide, hvilke tegn der betyder, at du skal have hjælp. Her er, hvad du kan gøre selv, og hvornår du skal ringe til lægen.
Hvor gør det ondt?
Maven er et stort område med mange organer. Derfor er det en hjælp at kunne beskrive, hvor du har ondt: øverst under brystbenet, nederst i bugen, i siden eller omkring navlen. Det er også relevant, om smerten er konstant eller kommer i bølger, om den er dyb eller sidder lige under huden, og om den bliver værre ved at spise, bevæge sig eller gå på toilettet. Det er oplysninger, lægen får brug for, hvis du kontakter vedkommende.
Start med maden
Spis regelmæssigt, så maven ikke er helt tom, men vælg let kost, mens den er urolig.
- Spis små måltider og tag dig tid til at tygge.
- Vælg mild mad som kogte kartofler, ris, ristet brød, kogte grøntsager og banan.
- Undgå meget fed, stærk og stegt mad, store mængder kaffe og alkohol, mens du har ondt.
- Drik vand eller tynd te i små slurke gennem dagen.
Hård eller tynd mave
Både hård og tynd afføring hænger ofte sammen med kosten. Fibre fra grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkorn kan være en hjælp ved begge dele, fordi de binder væske i tarmen og gør afføringen mere formet. Øg indtaget gradvist og drik rigeligt. Har du løs mave, er det vigtigste at erstatte den væske, du mister.
Varme, ro og bevægelse
En varmepude eller et varmt bad kan lindre kramper og spændinger. Er maven oppustet, kan en rolig gåtur hjælpe med at få luften i gang. Giv dig tid til at slappe af, for stress kan forværre mavegener.
Tag dig tid til at mærke efter, hvordan maven har det over et døgn eller to. Skriv ned, hvad du har spist og drukket, og hvornår smerten kommer. Det kan hjælpe dig med at se mønstre, for eksempel at bestemte fødevarer eller store måltider forværrer generne, og det er en god hjælp for lægen, hvis du senere skal have det undersøgt.
Medicin fra håndkøb
Der findes håndkøbsmedicin mod forskellige mavegener. Spørg på apoteket, hvad der passer til netop dine symptomer, og læs indlægssedlen. Brug ikke smertestillende medicin i længere tid mod mavesmerter uden at tale med lægen, for nogle typer kan irritere mavesækken.
Advarselstegn: kontakt lægen eller lægevagten
- Kraftige smerter, der varer i flere timer eller bliver værre.
- Feber sammen med mavesmerter.
- Gentagne opkastninger eller manglende evne til at holde væske nede.
- Blod i opkastet eller afføringen, eller sort afføring.
- En hård, spændt mave, som er øm at røre ved.
- Tegn på væskemangel: tør mund, meget mørk urin, svimmelhed.
- Mavegener, der varer mere end et par uger eller kommer igen og igen.
Er smerten pludselig og meget kraftig, eller bliver du bleg, kold og klam, skal du ringe 112.