I sommeren 2019 var det trådt i kraft, at apotekerne kunne udlevere receptpligtig medicin, selvom patientens recept var udløbet. Ordningen blev kaldt genordinering. Den kom med en række krav og begrænsninger, men den gav en udvej for borgere, der stod uden medicin og ikke havde nået at få fornyet recepten.
Også på nettet
Muligheden gjaldt også, hvis patienten foretrak at handle på et onlineapotek. Kravet til apotekerne var, at de skulle have en såkaldt behandlerfarmaceut, som kunne stå for genordineringen, og det kunne et onlineapotek sagtens have.
For at blive behandlerfarmaceut skulle en farmaceut gennemføre en efteruddannelse. Uddannelsen gjorde vedkommende i stand til at udlevere medicin uden en aktiv recept. For kunderne betød det, at de blev mindre afhængige af at nå en læge, inden medicinen slap op.
Krav til behandlingen
Ordningen gjaldt ikke al medicin. Patienten skulle have været i behandling med den pågældende type medicin i mindst seks måneder, før apoteket kunne genordinere den. Desuden var det kun medicin mod visse langvarige lidelser, der kunne udleveres på den måde. Eksempler var medicin mod mavesyre, sukkersyge, forhøjet blodtryk og højt kolesterol, ud over en række andre langvarige lidelser.
Var man i tvivl om, hvorvidt man kunne få sin medicin udleveret på denne måde, kunne man kontakte sin læge eller sit foretrukne apotek.
Sikkerhed og journal
Apoteket skulle med det samme notere i patientens elektroniske journal, at medicinen var udleveret uden recept. Formålet var at forebygge misbrug. Apoteket skulle desuden udlevere den mindst mulige dosis eller pakning.
Det betød, at genordineringen var en nødløsning og ikke en permanent erstatning for lægens opfølgning. Patienten skulle derefter have fat i sin læge, så behandlingen kunne komme tilbage på sporet og dosis blive fastlagt på ny.
Håbet om at aflaste lægerne
Danmarks Apotekerforening skrev i en pressemeddelelse, at den håbede, at den nye mulighed kunne være med til at aflaste andre dele af sundhedsvæsenet. Der var på det tidspunkt talt og skrevet meget om lægemangel i Danmark, og apotekerne pegede på, at der kunne være tid at hente fra de borgere, som ikke havde travlt med at få fornyet en recept.
Hvis man stod uden en fornyet recept uden for sin læges åbningstid, havde man tidligere skullet ringe til lægevagten eller akuttelefonen. Her kunne der i stedet potentielt frigives tid og ressourcer, som kunne gå til andre akutte tilfælde.
Ordningen løste ikke lægemanglen. Men hvis apotekerne kunne understøtte andre dele af sundhedsvæsenet, kunne det betyde en smule mere tid til patienterne og til kvalitetssikring, som er vigtig for at give den rette behandling på det rette tidspunkt.