I juni 2018 vedtog Folketinget nye regler for ægtefællesammenføring, altså muligheden for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Mange vurderede, at det blev sværere. Reglerne er beskrevet her, som de blev gengivet dengang, og de kan senere være ændret.
Baggrunden
I 2016 var Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommet frem til, at Danmarks regler om familiesammenføring ikke var i orden. En gruppe mennesker blev ifølge afgørelsen forskelsbehandlet, og det skulle ændres. Det førte til de nye regler i 2018.
Ud over de gamle betingelser blev der indført seks nye hovedelementer, som ægteparret skulle opfylde, for at sammenføring kunne ske. Ægtefæller fra de nordiske lande havde det lidt lettere end andre.
Praktiske krav og dansk
De nye betingelser handlede først og fremmest om parrets praktiske forhold og om krav til danskkundskaber og integration. Nogle af kravene overlappede hinanden.
- Den herboende ægtefælle skulle stille en sikkerhed på 100.000 kroner.
- Boligkravet blev skærpet, og den herboende ægtefælle måtte ikke bo i et område, som stod på listen over udpegede boligområder.
- Den tilflyttende ægtefælle skulle bestå en prøve i dansk på niveauet A2 inden for ni måneder. Det tidligere krav om at bestå et lavere niveau inden for seks måneder gjaldt fortsat.
Krav om bidrag til samfundet
Der blev også vedtaget en række krav, som skulle sikre, at parret hurtigt kunne bidrage til samfundet, blandt andet inden for sprog, uddannelse og erhvervserfaring. Her skulle parret opfylde mindst fire ud af seks betingelser.
De gamle regler gjaldt stadig
Selv om ikke alle politikere var lige glade for reglerne, blev de gamle betingelser ikke ændret. Det gjaldt for eksempel 24-årsreglen, som tidligere havde fået stor opmærksomhed i medierne.
Der var dermed mange regler at holde styr på. Som privatperson kunne det være svært at overskue betingelserne, og flere advokater behandlede derfor emnet. En advokat kunne lettere danne sig et overblik over den enkelte situation.
Tanken bag reglerne
Grundtanken bag familie- og ægtefællesammenføring var, at parret skulle have en større tilknytning til Danmark end til et andet land. Hvis det var tilfældet, burde det være muligt at få en udenlandsk ægtefælle til landet.
Udfordringen var at afgøre, hvornår tilknytningen var størst, og derfor blev der fra politisk side opstillet kriterier. Om man var enig i kriterierne, afhang ligeså meget af politisk ståsted som af andet.