Da den nye postlov blev varslet og vedtaget i 2016, vakte den opsigt. Ifølge omtalen blev det markant dyrere at sende post mellem to adresser med en rimelig leveringstid, og prisen faldt ikke. Visse virksomheder måtte betale 27 kroner eller mere pr. brev, hvis posten skulle fremme hurtigt.
Boligselskaberne blev ramt
Udgiften kunne hurtigt blive en betydelig post i et regnskab. Blandt de virksomheder, der var tvunget til at bruge brevpost, var boligselskaber. De er omfattet af omfattende regler om, hvordan og hvor ofte de skal være i kontakt med de lejere, der bor hos dem. Blandt andet skal de varsle huslejeændringer og lignende beskeder direkte til beboerne med brevpost.
Det betød, at boligselskaberne ikke bare kunne vælge den billigste løsning. Reglerne om varsling bandt dem til en kommunikationsform, som blev dyrere.
Et postvæsen under pres
Omtalen beskrev PostNord som en virksomhed, der længe havde kæmpet med at forny sin forretningsmodel, og som havde udviklingen imod sig. Forbrugerne og virksomhederne var ifølge omtalen gået videre til digitale løsninger, og de offentlige myndigheder havde været blandt de første til at flytte deres kommunikation til digitale platforme. Tilbage stod et postvæsen, der ifølge omtalen ikke kunne overleve uden tilskud fra staten.
Omtalen mente ikke, at forretningen kunne forbedres uden væsentlige tiltag, for eksempel mere statsstøtte eller lovkrav om, at flere ting skulle sendes med posten.
Hvilke veje omtalen pegede på
For virksomheder, der fortsat skulle sende større forsendelser med hurtig brevpost, pegede omtalen på en servicevirksomhed, der trykker portokoden sammen med adressen, så adressering og porto klares i ét. På længere sigt forventede omtalen, at flere store virksomheder ville gå over til e-Boks.
Det var ifølge omtalen især en god løsning for boligselskaber, der ellers led under de høje priser for brevforsendelser. Argumentet var, at borgerne var forpligtede til at bruge e-Boks lige så hyppigt, som de ellers ville tjekke deres postkasse. Det kunne ikke siges om e-mail, og derfor kunne boligselskaberne ikke skrive ind i deres regler, at kommunikationen foregik pr. e-mail.