I begyndelsen af 2020 var Nikes løbesko Vaporfly blevet så omtalt, at den blev beskyldt for at kunne sammenlignes med doping. Skoen var blevet præsenteret første gang som prototype i 2016, og siden havde en række maratonrekorder gjort den til emnet for en debat om, hvor grænsen for fair konkurrence i løbesport går.
Hvad gjorde skoen særlig
Skoen havde en tyk midtersål på 36 millimeter, hvilket var tykkere end hos størstedelen af andre løbesko. Ifølge kilden bidrog sålens tykkelse til at nedsætte energiforbruget og forlænge løberens benlængde. I midtersålen sad desuden en carbonplade, som producenten selv sagde øgede energiafkastet ved hvert skridt.
Bagefter fulgte flere modeller med samme navn, blandt andre Vaporfly 4 %, som efter sigende skulle forbedre løbeøkonomien med fire procent, og Vaporfly Next %. Tallet var et udsagn fra producenten og er ikke dokumenteret her.
Beskyldningerne om doping
Da de hurtigste maratontider i løbehistorien begyndte at blive sat, mente mange, at skoen var årsagen. Kritikerne sagde, at skoen med sin sål og carbonplade næsten katapulterede løberne mod målstregen, og at den ødelagde grundlaget for lige konkurrence. Debatten blev især skarp i starten af 2020, hvor skoen blev beskrevet som en skillevej for løbeverdenen.
Skoen overholdt dog stadig de krav, Det Internationale Atletikforbund havde stillet op for løbesko. Forbundet havde fastsat, at en konkurrencesko ikke måtte have en midtersål, der var tykkere end 40 millimeter, og Vaporfly lå med sine 36 millimeter under grænsen.
Alphafly og de nye regler
I efteråret før havde kenyaneren Eliud Kipchoge løbet et maraton på under to timer, hvilket aldrig tidligere var sket. Han havde båret Nikes prototype Alphafly, som var tænkt som efterfølger til Vaporfly. Løbet var ikke en officiel konkurrence.
De nye regler fra atletikforbundet fik konsekvenser for den prototype. Den indeholdt tre carbonplader, og det var ikke tilladt efter de nye regler. Desuden fastsatte forbundet, at alle sko, der skulle bruges til konkurrencer fra 30. april 2020, skulle have været tilgængelige på markedet i mindst fire måneder, før de måtte bruges.
Hvad betød det for motionister
Reglerne gjaldt konkurrencer, ikke almindelige motionsløbere. Var du fritidsløber, der ikke deltog i større stævner, kunne du frit købe den slags sko. Prisen lå ifølge kilden omkring 2000 kroner, og kilden mente, at de var pengene værd for den, der ønskede at prøve en sko, som gav en følelse af at blive skudt fremad.
Hvorfor sagen var vigtig
Sagen om skoen blev et eksempel på, hvordan udstyr kan flytte grænserne for en sport. Atletikforbundet greb ind med regler om sålens tykkelse, antallet af plader og tiden på markedet, så nye sko ikke kunne bruges i konkurrencer, før de var tilgængelige for alle.