Ejerbogen er selskabets egen fortegnelse over, hvem der ejer anparter eller aktier. Alle kapitalselskaber skal have en og holde den opdateret. Den skal ikke offentliggøres, men myndighederne kan kræve at se den.
Hvem skal føre en ejerbog
Kravet gælder anpartsselskaber, aktieselskaber og iværksætterselskaber. Den bliver oprettet sammen med stiftelsesdokumentet og vedtægterne, når selskabet stiftes. Enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og helt små personlige virksomheder skal ikke føre ejerbog, fordi de ikke har anparter eller aktier at holde styr på.
Hvad skal stå i ejerbogen
En ejerbog er ofte kun én side, men den skal være fuldstændig. Den skal som minimum indeholde:
- navn, adresse og CPR-nummer på hver ejer, når ejeren er en person
- navn, adresse og CVR-nummer, når ejeren er et selskab
- dokumentation, der kan identificere ejeren, hvis ejeren er udenlandsk
- datoen for, hvornår anparter eller aktier er erhvervet, og hvornår de er solgt eller på anden måde afhændet
- stemmerettighederne knyttet til de enkelte anparter eller aktier
Både personer og selskaber kan stå som ejere. Er der flere led i ejerkæden, er det kun de direkte ejere, der skal stå i selskabets egen ejerbog.
Hold den opdateret
Ejerbogen er kun nyttig, hvis den passer til virkeligheden. Skriv ændringen ind, hver gang noget sker:
- en ejer sælger eller køber anparter eller aktier
- en ejer skifter navn eller adresse
- anparter eller aktier bliver pantsat
I praksis streger man typisk den gamle ejer ud og tilføjer den nye på en ny linje med dato. Så kan man se hele historikken. Har selskabets ejere lavet en ejeraftale, kan den indeholde regler, der begrænser salg eller pantsætning, for eksempel at de øvrige ejere først har en forkøbsret. Er den slags regler på plads, bør ejerbogen følge med, så den afspejler, hvad der faktisk er sket.
Ejerbogen er ikke det offentlige ejerregister
De to ting bliver ofte blandet sammen. Det offentlige ejerregister er en digital registrering hos Erhvervsstyrelsen, hvor selskabet melder sine ejere ind, og som alle kan slå op i. Ejerbogen er selskabets interne dokument og bliver ikke offentliggjort. Selv når Skattestyrelsen beder om at få den udleveret, er den stadig fortrolig. At der findes et offentligt register, ændrer ikke på pligten til at føre ejerbogen.
Hvem skal holde styr på den
Det er selskabets ledelse, der har ansvaret. Du kan føre bogen selv i en skabelon, du finder gratis eller køber, og mange vælger at lade selskabets advokat eller revisor tage sig af den. Det kan være en god løsning, fordi det ofte er den samme rådgiver, der håndterer overdragelser af anparter og aktier, og han eller hun så ser ændringerne først.
Uanset hvem der fører den, skal den være til at finde frem, når den bliver efterspurgt. Gem den sammen med vedtægterne og de øvrige stiftelsesdokumenter.
Hvad sker der, hvis den mangler
Undlader ledelsen at føre en ejerbog, kan Erhvervsstyrelsen give bøder. Derudover skaber en forkert eller forældet ejerbog tvivl om, hvem der egentlig ejer selskabet, og det kan give problemer ved salg, ved optagelse af nye ejere og ved kontakt til banken. Er du i tvivl om, hvad din ejerbog skal indeholde, så spørg en advokat eller revisor.