I 2013 blev håndværkerfradraget gentaget efter et udspil fra regeringen. Ordningen havde været i brug året før, og de lokale håndværkere tog imod nyheden med glæde. Her er, hvad fradraget indebar, som det blev beskrevet dengang.
Reglerne
Det nye fradrag fulgte reglerne fra det foregående år. Man kunne trække en tredjedel af udgifterne til løn og service fra, dog højst 15.000 kroner pr. person pr. år. Fradraget gjaldt hver person i husstanden, så to voksne kunne tilsammen trække et højere beløb fra end én.
Fradraget blev ikke udbetalt som en direkte indtægt. Det blev trukket fra i skatten, og derfor var den reelle besparelse mindre end beløbet. Kilden regnede med, at man sparede omkring en tredjedel af det fradragsberettigede beløb pr. person.
Eksemplet med taget
Et par i en husstand med to personer ville have renset og renoveret sit tag, og regningen lød på 40.000 kroner. De kunne hver trække 15.000 kroner fra, altså 30.000 kroner tilsammen. De resterende 10.000 kroner af regningen var ikke fradragsberettigede. Sparet i skat blev derfor et beløb omkring 10.000 kroner.
Hvilke opgaver der var dækket
Fradraget gjaldt både reparationer og service i hjemmet. Kilden nævnte el-arbejde og vvs-arbejde, rengøring, børnepasning, vinduespudsning og malerarbejde. Dertil kom energirenovering som isolering samt almindeligt havearbejde.
Sådan brugte man fradraget
Fradraget blev først indberettet ved den årlige opgørelse til skattemyndighederne, og for udgifter i 2013 skete det i 2014. Man skulle derfor gemme alle kvitteringer og vente, til årsopgørelsen for 2013 blev tilgængelig i andet kvartal af 2014. Kravet om kvitteringer havde også en sidegevinst: arbejde, der blev udført sort, kunne ikke bruges i fradraget, så ordningen kunne dæmpe det sorte arbejde.
Glæde hos håndværkerne
De lokale håndværkere var blandt dem, der tog bedst imod fradraget. Ejeren af et østjysk el- og vvs-firma udtalte, at interessen sidste år var steget i takt med fradraget, og at han håbede, det samme ville ske igen. Han var glad for, at ordningen fortsatte både i 2013 og i 2014.
Kritikken
Fradraget fik også kritik. Flere brancher led under stigende ledighed og færre opgaver, fx frisører og arkitekter, men blev ikke dækket. Håndværksbranchen var hårdt presset, fordi danskerne ikke byggede meget i krisetider, og fordi udenlandske håndværkere i stort tal underbød de danske. Fradraget gjorde de danske håndværkere billigere for private og blev derfor set som en hjælp til branchen.