Den nemmeste vej til en tryg pensionstilværelse er at sætte en fast del af lønnen til side hver måned, lige når den er kommet ind, og lade pengene stå i mange år. Tiden og renters rente gør det meste af arbejdet. Du behøver hverken at gætte på de rigtige aktier eller at følge markedet fra dag til dag.
Start tidligt, og start småt
Jo tidligere du begynder, jo længere tid har pengene til at vokse. Et beløb, der får lov at stå i tyve eller tredive år, ender med at fylde langt mere end summen af alle indbetalingerne, fordi afkastet også begynder at give afkast. Derfor vejer de første år og de første kroner tungere, end de ser ud til.
Har du en fuldtidsstilling, er det ofte realistisk at lægge et par tusind kroner til side om måneden. Har du ikke råd til det, så begynd med et mindre beløb, og skru op, hver gang din løn stiger. Det vigtigste er, at opsparingen bliver en vane.
Sæt en fast procent af indkomsten væk
En enkel tommelfingerregel er at spare omkring ti procent af det, du får udbetalt, hver måned. Opfat dem som en ekstra skat: Pengene forsvinder fra din konto, før du når at bruge dem, og du savner dem sjældent. Sæt overførslen til at køre automatisk samme dag, som lønnen kommer, så du ikke skal tage stilling hver måned.
Det er en klogere strategi end at skære ned på kaffen og andre småting hver dag. Den slags besparelser kræver meget viljestyrke og giver kun lidt over et helt liv. En fast, automatisk opsparing kræver ingen viljestyrke, når den først er sat op.
Vælg en bred portefølje, og lad den stå
Når målet er pensionen, er spredning ofte bedre end få enkeltaktier. Køber du andele i mange selskaber på én gang, for eksempel gennem en bred fond, spreder du risikoen og holder omkostningerne nede. Du følger så markedet frem for at forsøge at slå det.
Undgå at handle frem og tilbage. Hver handel koster gebyrer, og de fleste mister mere ved at skifte ind og ud på det forkerte tidspunkt, end de vinder. Kurserne svinger, og der vil komme perioder med tab. Aktier passer derfor kun til penge, du ikke skal bruge i mange år.
Det skal være på plads, før du investerer
- En buffer på kontoen, så du ikke er tvunget til at sælge, når bilen går i stykker eller vaskemaskinen går ned.
- Dyr gæld, for eksempel forbrugslån og kreditkortgæld, er betalt af eller i det mindste under kontrol. Renten på gælden er ofte højere, end du kan forvente at tjene.
- Du ved, hvor meget du allerede sparer op gennem din arbejdsgivers pensionsordning, så du ikke sparer det samme to gange.
Hvor store beløb kan det blive til?
Regnestykket er enkelt, men resultatet afhænger helt af afkastet, og det kan ingen love. Et stabilt, moderat afkast over en lang årrække giver en markant større opsparing end de samlede indbetalinger, men det kan også blive lavere, især hvis du må tage pengene ud, mens kurserne er nede. Brug derfor gerne en forsigtig forventning, når du regner på din egen pension, og lad være med at bygge din økonomi på de bedste tænkelige tal.
Hvornår du bør tale med en rådgiver
Står du med større beløb, har du en kompliceret skattesituation, eller er du tæt på pensionsalderen, så tal med en uvildig rådgiver om, hvordan opsparingen bør placeres. Tiden til at tage penge ud er også en vigtig del af planen, ikke kun tiden til at spare dem op.