Rygning øger risikoen for hjerte- og karsygdomme, lungesygdomme og kræft, og den forkorter livet. Men du får gavn af at stoppe, uanset hvor gammel du er eller hvor længe du har røget. Jo før du stopper, jo mere vinder du, men det er aldrig for sent.
Hvad rygning gør ved kroppen
Røg fra tobak indeholder mange stoffer, der skader kroppen, og flere af dem er kræftfremkaldende. Lungekræft hænger tæt sammen med rygning og er en af de kræftformer, der koster flest liv. Derudover belaster rygning hjertet og blodkarrene og giver ofte hoste og åndenød, særligt hos dem, der ryger meget eller har røget i mange år.
Røgen skader også andre. Børn og voksne, der opholder sig i røgfyldte rum, indånder de samme stoffer, og det giver dem en øget risiko for sygdom. Derfor bør man ikke ryge, hvor andre skal opholde sig, og slet ikke i bil eller bolig med børn.
Gevinsten kommer, uanset hvornår du stopper
Den, der stopper som ung, kan få en levetid, der ligger tæt på den, ikke-rygere har. Men også den, der først stopper som seksti-årig, kan nå at vinde noget. Vejrtrækningen bliver lettere, hosten aftager, og risikoen for hjerte- og karsygdomme falder med tiden. Det er værd at have i baghovedet, hvis du tænker, at det er for sent.
Stop helt, ikke bare lidt
Det er ofte lettere at sigte mod et fuldt stop end at skære ned. Hvis du bare ryger færre cigaretter, får du let lyst til at ryge flere igen, og du bliver ved med at udsætte kroppen for røgen. Sæt en dato, og fortæl dem, der står dig nær.
Sådan kommer du i gang
- Skriv ned, hvorfor du vil stoppe, og læs det, når trangen kommer.
- Find ud af, hvornår du plejer at ryge, og planlæg noget andet i de tidspunkter.
- Overvej nikotinerstatning som plastre, tyggegummi eller sugetabletter, og få råd på apoteket eller hos lægen.
- Spørg din kommune om rygestopforløb, hvor du får støtte fra en rådgiver.
- Giv ikke op, hvis du ryger igen. Prøv igen med det, du har lært.
Når trangen melder sig
Trangen til en cigaret kommer i bølger og aftager som regel efter få minutter. Skift sted, drik et glas vand, tyg noget eller tag en kort gåtur. Mange oplever, at de fleste farlige tidspunkter er knyttet til vaner som kaffen, pausen eller et glas vin. Planlæg på forhånd, hvad du gør i netop de situationer, så du ikke skal tage stilling i selve øjeblikket.
Hvornår skal du til lægen
Kontakt din læge, hvis du har hoste, der ikke går over, hoster blod op, har vedvarende åndenød eller trykken for brystet, eller hvis du er gravid og vil stoppe. Lægen kan også vurdere, om det er sikkert at bruge nikotinerstatning sammen med din øvrige medicin.