Overgangsalderen er en udvikling over flere år, ikke en bestemt dag. Den deles normalt i tre faser: perimenopause før den sidste menstruation, menopause som tidspunktet for den, og postmenopause i årene efter.
Perimenopause: årene op til
Perimenopausen er den første fase. Den kan begynde i midten af fyrrerne, og hos nogle endnu tidligere. Hormonerne begynder at svinge, og menstruationen bliver uregelmæssig: den kan komme tættere på, længere væk, være kraftigere eller svagere end før.
Mange mærker i denne fase de første symptomer, for eksempel hedeture, nattesved, dårligere søvn, ømme bryster og humørsvingninger. Nogle mærker næsten ingenting. Fasen varer ofte nogle år, men længden varierer meget.
Du kan stadig blive gravid i perimenopausen, selv om chancen er mindre. Hvis du ikke ønsker graviditet, skal du fortsat bruge prævention, indtil lægen siger, at du kan holde op. Spørg lægen, hvor længe det er nødvendigt.
Menopause: den sidste menstruation
Menopause er egentlig et enkelt tidspunkt: den sidste menstruation. Man kan først se det bagud, når der er gået et år uden menstruation. I Danmark ligger gennemsnitsalderen omkring 50 år.
Omkring menopausen mærker mange:
- hedeture og nattesved
- søvnproblemer og træthed
- humørsvingninger og nedsat lyst
- koncentrations- og hukommelsesbesvær
- tørre og tynde slimhinder, som kan give smerter ved samleje
- flere blærebetændelser og i nogle tilfælde ufrivillig vandladning
- vægtøgning, især omkring maven
Det skyldes primært, at østrogenniveauet falder. Slimhinderne i skeden og urinvejene bliver tyndere, og bækkenbunden kan blive svagere. Bækkenbundstræning kan hjælpe, hvis du oplever, at du mister lidt urin ved hoste eller løb.
Postmenopause: årene efter
Postmenopausen begynder, når der er gået et år uden menstruation. Du kan ikke længere blive gravid. Hedeturene og nattesveden aftager for de fleste med tiden, men nogle har dem i mange år. Generne i skeden og blæren aftager ikke af sig selv og kan snarere tage til. Det er heller ikke noget, du skal affinde dig med, for der er hjælp at få.
I denne fase falder også knogletætheden hurtigere, og risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger. Derfor er det klogt at holde sig i gang med styrketræning og gå ture, spise varieret, begrænse alkohol og holde op med at ryge.
Gør dig klar til forandringen
Når du ved, hvad der kan ske, bliver det lettere at genkende det og handle på det. Skriv gerne ned, hvornår du har blødning, og hvilke gener du har, så kan lægen bedre hjælpe dig. Tal med veninder og pårørende, så de forstår, hvad du oplever.
Hvornår skal du kontakte lægen
- Du har meget kraftige eller hyppige blødninger, eller blødning mellem menstruationerne.
- Du bløder efter samleje eller et år efter sidste menstruation.
- Generne fylder så meget, at du har svært ved at sove, arbejde eller fungere.
- Du bliver nedtrykt, ængstelig eller får lyst til at trække dig fra andre.
- Du har symptomer, før du er fyldt 40.
Lægen kan hjælpe med behandling, hvis du ønsker det, og undersøge, om symptomerne skyldes noget andet.