Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Arbejde & Erhverv

Mette Frederiksen: karrieren fra Folketinget til partiformand

Mette Frederiksen blev valgt til Folketinget i 2001 og blev formand for Socialdemokratiet i 2015. Her er karrieren, mærkesagerne og de to sager, der skabte debat.

Opdateret 14. september 2016

Mette Frederiksen var medlem af Folketinget fra 2001 og overtog i 2015 posten som formand for Socialdemokratiet efter Helle Thorning-Schmidt. Hun havde haft flere ordførerposter, været næstformand i folketingsgruppen og var tidligere både justitsminister og beskæftigelsesminister. Hun tiltrak mange personlige stemmer og stod i spidsen for en række reformer.

Baggrund og uddannelse

Mette Frederiksen blev født den 19. november 1977 i Aalborg. Hendes forældre var typograf og pædagog. Hun blev student fra Aalborghus Gymnasium, tog en bachelor i administration og samfundsfag på Aalborg Universitet i 2007 og en mastergrad i afrikastudier på Københavns Universitet i 2009.

Vejen ind i politik

Hun begyndte tidligt i politik og sad i 1999 i arbejdsudvalget i Nyt Europa. I 2000 stillede hun op for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds og blev valgt i 2001. Hun var derefter næstformand i partiets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg frem til 2004 og ordfører for kultur, medier og ligestilling. Efter genvalget i 2005 blev hun socialordfører og næstformand i folketingsgruppen.

Ved folketingsvalget i 2007 fik hun 27.077 personlige stemmer, hvilket placerede hende på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.

Som beskæftigelsesminister

I oktober 2011 blev hun beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Hun fremsatte blandt andet en lov om at afskaffe starthjælpen og kontanthjælpsloftet og ophæve introduktionsydelsen, så udlændinge på introduktionsydelse i stedet fik kontanthjælp.

I 2013 præsenterede hun et forslag om sygedagpenge, hvor sygemeldte med livstruende sygdomme skulle have ret til ubegrænsede sygedagpenge, så længe de var syge. Gigtforeningen og Scleroseforeningen kritiserede modellen og kaldte den uretfærdig og uforståelig.

En af hendes mærkesager var et forbud mod køb af seksuelle ydelser, som hun støttede på grund af de følgevirkninger, et liv med prostitution kan give.

To sager i mediernes søgelys

Privatskolesagen opstod, da Mette Frederiksen i 2008 sendte sin datter i privatskole efter selv at have kritiseret forældre for at gøre det samme. Hun tog imod kritikken og erkendte, at hun havde været urimelig i sine tidligere udtalelser. Mange opfattede valget som dobbeltmoralsk.

Dagpengesagen handlede om, at hun blev beskyldt for at have tilbageholdt oplysninger om, at over dobbelt så mange langtidsledige ville miste dagpengene, end regeringen havde meldt ud. Enhedslisten, regeringens støtteparti, kritiserede hende, og forholdet blev historisk dårligt. Mette Frederiksen forklarede, at forløbet havde været normal procedure, og at tallene blev offentliggjort, da regeringen var færdig med at behandle dem.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.