Svend Auken blev født i Aarhus den 24. maj 1943 og døde i København den 4. august 2009. Han voksede op i en politisk engageret familie og var tidligt aktiv i politik. Han blev aldrig statsminister, men satte et tydeligt aftryk på dansk politik, blandt andet som arbejdsmarkeds- og miljøpolitiker.
Fra studenterpolitik til Folketinget
Svend Auken blev student fra Østersøgades Gymnasium i 1961 og cand.scient.pol. i 1969. Som studerende var han leder af den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum. Efter uddannelsen fortsatte han arbejdet for Socialdemokratiet i Aarhus.
Han var partiets kandidat til Folketinget i Aarhus Midtkredsen og senere i Aarhus Østkredsen. I 1971 blev han valgt ind for Aarhus Amtskreds og var medlem af Folketinget frem til sin død i 2009. Hans hovedområder var arbejdsmarkedspolitik og forskningspolitik, og han gennemførte blandt andet loven om efterløn.
Poster i partiet og regeringen
Svend Auken var næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og derefter politisk ordfører, før han blev næstformand og i 1987 formand for Socialdemokratiet. Han var arbejdsminister, miljøminister og miljø- og energiminister og sad senere i Folketingets Præsidium.
Formandsopgøret i 1992
Mange socialdemokrater mente, at partiet under Svend Auken manglede indflydelse i dansk politik, og at han skabte splid. Han var uenig med Det Radikale Venstre, efter at han var kommet i mindretal i sin egen gruppe ved en afstemning om fremmede fartøjer og krav om accept af Danmarks atompolitik. Bagefter ville De Radikale ikke støtte Socialdemokratiet med Svend Auken i spidsen, og partiet måtte derfor udpege en ny formand for at komme i regering.
Næstformand Poul Nyrup Rasmussen stillede op som modkandidat, og de to ellers allierede kom i en magtkamp. I 1992 blev der indkaldt til en ekstraordinær kongres, hvor Poul Nyrup Rasmussen havde fået langt de fleste stemmer, og med støtte fra blandt andre Niels Helveg Petersen måtte Svend Auken se sig slået.
Følgerne
Følgerne blev dramatiske. Stort set alle Svend Aukens støtter fik poster med mindre betydning, mens dem, der havde stemt på Poul Nyrup, fik de afgørende poster. Et formandsopgør som dette var enestående i Socialdemokratiets historie, og mange har senere omtalt Aukens exit som et karaktermord.
De to var vidt forskellige personligheder. Svend Auken fremstod spontan, mens Poul Nyrup var mere tilbageholdende og resultatorienteret. Otte måneder senere meddelte statsminister Poul Schlüter, at han gik af. Der blev ikke udskrevet valg, og i stedet førte en dronningerunde til en socialdemokratisk ledet flertalsregering under Poul Nyrup Rasmussen.