Flygtningenævnet var i 2018 en domstolslignende instans under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nævnets hovedopgave var at behandle klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen havde truffet på asylområdet.
Hvilke sager nævnet behandlede
Afgørelserne handlede typisk om afslag på opholdstilladelse, om inddragelse af en opholdstilladelse eller om tidsbegrænset opholdstilladelse. Nævnet kunne også tage stilling til sager, hvor Udlændingestyrelsen havde inddraget et rejsedokument. I praksis betød det, at personen ikke lovligt kunne forlade landet.
Nævnet var dermed asylansøgernes mulighed for at få en sag prøvet igen. Formålet var at sikre, at sagen ikke var blevet fejlbehandlet, eller at den ikke var behandlet i strid med udlændingeloven.
Sådan var nævnet sammensat
Flygtningenævnet bestod af en formand, en række næstformænd og en række øvrige medlemmer. Kravene til de enkelte grupper var forskellige:
- Formanden skulle være højesteretsdommer eller landsdommer. Formanden blev udpeget efter indstilling fra Domstolsstyrelsen for en periode på fire år og kunne genbeskikkes to gange, så længe kravene var opfyldt.
- Næstformændene skulle være dommere. De blev også indstillet af Domstolsstyrelsen, valgt for fire år ad gangen og kunne genbeskikkes i yderligere fire år.
- De øvrige medlemmer skulle være advokater eller ansat i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement. Advokaterne blev indstillet af Advokatrådet, de øvrige af ministeren.
Et medlem mistede sin plads, hvis han eller hun ikke længere opfyldte de erhvervsmæssige krav, og alle medlemmer fratrådte i den måned, de fyldte 70 år. Medlemmerne kunne desuden selv træde tilbage. De kunne kun afsættes, hvis der var tale om brud på retsplejelovens regler for dommere.
Den 3. juli 2018 bestod nævnet af en formand, 24 næstformænd, 19 advokater og 41 medlemmer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Sådan blev en sag behandlet
Først tog Udlændingestyrelsen stilling til, om en asylansøger var berettiget til asyl. Gav styrelsen afslag, blev sagen automatisk indbragt for Flygtningenævnet, som derefter vurderede styrelsens afgørelse.
Ved behandlingen af en sag var enten formanden eller en næstformand mødeleder. Derudover deltog en advokat og en repræsentant fra ministeriet. Hvert medlem havde én stemme, og sagen blev afgjort ved stemmeflertal. En afgørelse fra nævnet var endelig og kunne ikke indbringes for domstolene.
Nævnets sammensætning skiftede over tid
Da nævnet blev oprettet i 1983, bestod det af tre medlemmer udpeget af henholdsvis socialministeren, justitsministeren og udenrigsministeren og to medlemmer fra Dansk Flygtningehjælp. Senere blev medlemmerne udpeget af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og derefter også af udenrigsministeren, før det blev en opgave for flygtninge- og integrationsministeren.
Dansk Flygtningehjælps plads i nævnet
Dansk Flygtningehjælp var en del af nævnet fra 1983 til 2002. Organisationen mistede derefter pladsen, men fik den igen i 2012. I 2016 besluttede regeringen at tage pladsen fra Dansk Flygtningehjælp igen.
Regeringen begrundede det med, at nævnet skulle være fuldt ud politisk uafhængigt, og at det kunne blive et problem med Dansk Flygtningehjælp som medlem. Kritikerne mente, at nævnet ville miste viden om asylansøgernes baggrund og om de lande, de kom fra. Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder var også skeptiske. De mente, at jo flere relevante aktører der deltog i afgørelserne, desto sikrere var det, at de blev rigtige.