Postkoncernen PostNord kæmpede stadig med økonomien i 2017, og regnskabet for første halvår viste ingen tegn på bedring. Ifølge et telegram fra Ritzau, som DR bragte, var underskuddet i den danske del af koncernen fordoblet i forhold til samme periode året før.
Underskuddet steg kraftigt
I første halvdel af 2017 var underskuddet på 748 millioner svenske kroner. Året før havde det været på 304 millioner svenske kroner. PostNord stod i Danmark for alt fra breve og magasinpost til pakkeomdeling, og virksomheden havde ikke vendt den økonomiske nedtur, der havde stået på længe.
Politikerne drøftede en pengetilførsel
Den svage økonomi i den danske afdeling betød, at politikerne på Christiansborg havde drøftet muligheden for at tilføre penge til PostNord. Det kunne dog ende med, at den danske del af forretningen skulle skilles ud fra resten af koncernen. De svenske ejere så ikke megen fornuft i at beholde den tabsgivende danske del som en del af koncernen, og en større omstilling kunne derfor være på vej.
Koncernens administrerende direktør, Håkan Ericsson, oplyste, at virksomheden var i dialog med ejerne om rammerne for omstillingen i Danmark og om finansieringen af den. Samtidig var refinansieringen af de obligationer, der forfaldt i september, sikret.
Færre breve og dyre kontrakter
PostNord pegede selv på, at den høje grad af digitalisering i Danmark fjernede en del af omsætningsgrundlaget. Der blev sendt 80 procent færre breve end i 2000. Brevmængden i Danmark var faldet med 23 procent som følge af digitaliseringen, blandt andet fordi det offentlige i stigende grad sendte meddelelser digitalt.
Virksomheden stod også til at tabe penge på tjenestemandskontrakter, som den ville opsige inden for den nærmeste tid, fordi de er dyre at ophæve. PostNord havde hensat 386 millioner svenske kroner til afvikling af personale med særlige vilkår og havde meldt ud, at den i de kommende år ville skære mellem 3500 og 4000 fuldtidsstillinger.
Redningsplanen og tvivlen
PostNord havde selv fremlagt en plan, der skulle omstille virksomheden til at ligne en transport- og logistikvirksomhed snarere end et klassisk postvæsen. Prisen blev ifølge PostNord selv anslået til 2,3 milliarder kroner.
Der blev dog sået tvivl om planen. Regeringen havde bedt Nordea om at vurdere den, og vurderingen faldt ikke entydigt ud til fordel for virksomheden. Ifølge DR, som havde fået aktindsigt i ellers hemmeligstemplede dokumenter, konkluderede en rapport fra Nordea, at der var en række risici, der kunne gøre omlægningen dyrere. Blandt andet var det en ubekendt faktor, hvordan omlægningen reelt ville forløbe, fordi den var den første af sin slags i verden.
Skulle PostNord reddes?
Leif Christensen, adjunkt og regnskabsekspert på CBS, var en af dem, DR havde bedt om at se på rapporten. Han pegede på flere risici: at omstillingen var den første af sin art, at konkurrenter kunne tage større markedsandele end forventet, og at digitaliseringen i Sverige kunne gå hurtigere end ventet.
Han satte også spørgsmålstegn ved, om PostNord overhovedet skulle reddes, og sagde til DR, at man skulle vælge mellem at lægge over to milliarder i projektet uden at vide, om det gav en konkurrencedygtig enhed, eller at afvikle det stille og kontrolleret, hvilket også ville koste penge, men afslutte en epoke. Han understregede, at udfaldet afhang af politisk vilje, blandt andet om virksomheden skulle fortsætte, og om det overhovedet var en ambition, at den skulle give overskud.