Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Private aktører blev set som svar på lægemanglen

I 2019 stod over 100.000 danskere uden fast læge, og flere klinikker blev drevet af private aktører. Her er, hvad kritikere og forsvarere sagde.

Opdateret 19. februar 2019

I begyndelsen af 2019 var der brug for flere læger i almen praksis i Danmark. Over 100.000 danskere havde ikke en fast familielæge, og en fremskrivning fra Praktiserende Lægers Organisation pegede på, at tallet kunne stige til over 300.000 i 2021, skrev Politiken.

Klinikker i udbud

Flere steder i landet havde det været svært at finde læger, der ville overtage eller starte en praksis. Derfor var nogle klinikker endt i udbud, hvor private aktører kunne byde på driften. For patienterne var rettigheder og muligheder de samme.

De to største private aktører var Nordic Medicare og Alles Lægehus, som tidligere hed Falck Lægehuse. Nordic Medicare var især til stede i Region Sjælland, mens Alles Lægehus især fandtes i Nord- og Vestjylland, selv om begge havde klinikker i hele landet.

Kritikken: stor udskiftning

Udfordringen var ifølge kilden, at udskiftningen af læger generelt var højere i udbudsklinikkerne, og det mente nogle var problematisk. Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti sagde til Politiken, at hun ikke ønskede regionsklinikker, hvor lægerne kun var ansat kort tid. Hun mente, at det kunne fungere som en nødløsning ved en halsbetændelse. Kilden pegede på, at korte sygdomsforløb ikke kræver en lang relation til lægen, mens livslange eller meget intime lidelser kan gøre det.

Styrken: der var læger

De private aktørers styrke var, at det var lykkedes dem at besætte klinikkerne. Der var altså læger, som kunne tage sig af borgerne i området. Alternativet var, at nogle mennesker slet ikke var tilknyttet en læge, eller at de måtte køre langt for at finde en.

Et landsdækkende problem

Lægemangel havde tidligere primært været et fænomen i de tyndt befolkede dele af landet, men det var ikke længere tilfældet. I Frederiksberg Kommune havde alle læger lukket for nye patienter, og i Københavns Kommune var det ifølge Politiken 98 procent. En oversigt fra DR over antallet af patienter pr. læge viste, at problemet var landsdækkende.

Speciallæger og dansk

Der var på samme tid fokus på speciallæger og deres danskkundskaber. Det var et politisk varmt emne, om der skulle stilles krav til udenlandske læger om et vist niveau af dansk. Argumentet var, at hvis læge og patient eller lægerne indbyrdes ikke kunne kommunikere ordentligt, kunne det i yderste konsekvens få alvorlige følger, og patienter kunne få forkert behandling. Samtidig havde Danmark i vid udstrækning brug for udenlandske læger. Ifølge DR arbejdede omkring 2.200 læger fra udlandet i Danmark.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.