I begyndelsen af 2019 var der brug for flere læger i almen praksis i Danmark. Over 100.000 danskere havde ikke en fast familielæge, og en fremskrivning fra Praktiserende Lægers Organisation pegede på, at tallet kunne stige til over 300.000 i 2021, skrev Politiken.
Klinikker i udbud
Flere steder i landet havde det været svært at finde læger, der ville overtage eller starte en praksis. Derfor var nogle klinikker endt i udbud, hvor private aktører kunne byde på driften. For patienterne var rettigheder og muligheder de samme.
De to største private aktører var Nordic Medicare og Alles Lægehus, som tidligere hed Falck Lægehuse. Nordic Medicare var især til stede i Region Sjælland, mens Alles Lægehus især fandtes i Nord- og Vestjylland, selv om begge havde klinikker i hele landet.
Kritikken: stor udskiftning
Udfordringen var ifølge kilden, at udskiftningen af læger generelt var højere i udbudsklinikkerne, og det mente nogle var problematisk. Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti sagde til Politiken, at hun ikke ønskede regionsklinikker, hvor lægerne kun var ansat kort tid. Hun mente, at det kunne fungere som en nødløsning ved en halsbetændelse. Kilden pegede på, at korte sygdomsforløb ikke kræver en lang relation til lægen, mens livslange eller meget intime lidelser kan gøre det.
Styrken: der var læger
De private aktørers styrke var, at det var lykkedes dem at besætte klinikkerne. Der var altså læger, som kunne tage sig af borgerne i området. Alternativet var, at nogle mennesker slet ikke var tilknyttet en læge, eller at de måtte køre langt for at finde en.
Et landsdækkende problem
Lægemangel havde tidligere primært været et fænomen i de tyndt befolkede dele af landet, men det var ikke længere tilfældet. I Frederiksberg Kommune havde alle læger lukket for nye patienter, og i Københavns Kommune var det ifølge Politiken 98 procent. En oversigt fra DR over antallet af patienter pr. læge viste, at problemet var landsdækkende.
Speciallæger og dansk
Der var på samme tid fokus på speciallæger og deres danskkundskaber. Det var et politisk varmt emne, om der skulle stilles krav til udenlandske læger om et vist niveau af dansk. Argumentet var, at hvis læge og patient eller lægerne indbyrdes ikke kunne kommunikere ordentligt, kunne det i yderste konsekvens få alvorlige følger, og patienter kunne få forkert behandling. Samtidig havde Danmark i vid udstrækning brug for udenlandske læger. Ifølge DR arbejdede omkring 2.200 læger fra udlandet i Danmark.