I foråret 2019 var lægemanglen et stort tema i den danske debat, og mange var optaget af de almene praksisser. Flere steder i landet havde private aktører måttet gå ind og hjælpe, hvor ingen læge ville overtage en ledig praksis. Spørgsmålet var, om patienterne fik dårligere kvalitet af det.
Hvorfor private overtog klinikkerne
Det var helt naturligt, at læger gik på pension og at praksisser blev ledige. Men i de senere år havde det været sværere at få dem besat. Kommunerne var forpligtet til at tilbyde borgerne behandling, og derfor måtte de indhente tilbud fra private virksomheder. I Danmark var det især Nordic Medicare og Alles Lægehus, tidligere Falck Lægehuse, der trådte til.
Frygten: udskiftning og fejl
Ikke alle var tilfredse. Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti sagde til Politiken, at hun ikke ønskede klinikker med stor udskiftning af lægerne, sådan som det kunne ske i de klinikker, der havde været i udbud. Hun mente, at udskiftningen kunne betyde, at patienterne ikke fik opbygget tillid til lægen og derfor ikke følte sig trygge ved at dele de intime ting.
Man kunne også frygte, at udskiftningen ville give flere fejl og dermed flere erstatningssager. Sådan så det dog ikke ud.
Færre erstatningssager
Ifølge Altinget havde Nordic Medicare markant færre erstatningssager og havde betalt langt mindre i erstatning til patienter end klinikker drevet af medlemmer af Praktiserende Lægers Organisation. I årene 2015 til 2017 havde Nordic Medicares klinikker i gennemsnit betalt godt 10 procent så meget i erstatning som de klinikker, der blev drevet af organisationens medlemmer. Kilden tolkede det som et tegn på, at kvaliteten var i orden, også i de private klinikker.
Det egentlige problem: for få læger
Kilden pegede på, at problemet i bund og grund var, at der ikke var læger nok, som ønskede at have en almen praksis. Der blev ikke uddannet nok almen praktiserende læger til at dække dem, der stoppede.
Danmark var generelt udfordret på antallet af danske læger, og flere sygehusafdelinger havde oplevet en stigning i antallet af udenlandske læger. Det var ikke nødvendigvis et problem, men det kunne potentielt udvikle sig til et. Der skulle findes en løsning på, hvordan landet kunne uddanne, tiltrække og fastholde læger til sundhedsvæsenet.