I 2018 forudså fremtidsforskere, at urbaniseringen var ved at vende. Efter flere år, hvor unge var flyttet til de store byer for at studere og få arbejde, mente de, at en stor gruppe nu ville foretrække provinsen.
Baggrunden: mange år med flytning mod byerne
I de foregående år havde unge været nødt til at flytte til landets store byer på grund af job og uddannelse. Samtidig var det blevet moderne at bo på få kvadratmeter i byen, hvor pladsen er trang. Det tvang mange til at leje depotrum, så de kunne opbevare deres ejendele.
Nu tydede noget på, at tendensen skiftede, og at flere unge igen valgte provinsen. Mangel på natur og plads i byerne talte imod storbyen.
Boligpriserne som drivkraft
Den vigtigste grund til skiftet var ifølge artiklen boligpriserne. Både lejeboliger og ejerlejligheder var blevet så dyre i de store byer, at det næsten var umuligt for unge studerende at bosætte sig der. Konjunkturerne spillede også en rolle. I gode tider steg boligpriserne, og det drev mange ud af byerne, mens andre solgte deres bolig for at få en større fortjeneste.
Udkantsdanmark under pres
Begrebet Udkantsdanmark havde været brugt meget. Den store tilflytning til byerne havde sat de mindre byer under pres. Arbejdspladser var lukket, huse havde været svære at sælge, og efterhånden var nogle byer gået i stå.
Det nye flyttemønster kunne ifølge artiklen give et mere nuanceret syn på de små byer. De store byer voksede ikke længere på samme måde som de foregående år, hverken København, Odense, Aarhus eller Aalborg, og det kunne bidrage til en bedre balance mellem land og by.
Udfordringer for provinsen
Flere tilflyttere ville ikke i sig selv løse problemerne. I årene med den kraftige urbanisering havde Udkantsdanmark og provinsbyerne oplevet tilbagegang, både i antallet af indbyggere og i arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og institutionspladser.
Skulle tilflytterne kunne leve et fuldt liv uden for storbyerne, krævede det, at områderne igen fik det, der skulle til. Centraliseringen havde samlet de store virksomheder og dermed arbejdspladserne i de store byer.
Første skridt: statslige arbejdspladser
Artiklen pegede på beslutningen om at flytte omkring 4.000 statslige arbejdspladser ud af hovedstaden som et første skridt. Det var dog kun begyndelsen. For at tendensen for alvor kunne tage fat, skulle der ifølge artiklen en omfattende proces og en række politiske beslutninger til, og der skulle satses langt mere på provinsen, end det var sket under centraliseringen.