Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Angst og depression: tegn, behandling og hvor du får hjælp

Angst og depression er blandt de mest udbredte psykiske lidelser. Her er symptomerne, behandlingen og fem råd til dig, der har det svært.

Opdateret 21. november 2026

Angst og depression er de mest udbredte psykiske lidelser, og begge kan behandles. Har du symptomerne i længere tid, så kontakt din læge. Du skal ikke vente, til det bliver værre.

Angst

Angst er en naturlig reaktion, hvor kroppen går i alarmberedskab, fordi hjernen har registreret fare. Ved angstlidelse sker det i situationer, der i virkeligheden er ufarlige. Angsten kan så blive så voldsom, at den begrænser hverdagen.

Typiske tegn er hjertebanken, svedtendens, rysten, uro i kroppen, søvnproblemer, mavesmerter, svimmelhed, trykken for brystet, vejrtrækningsbesvær, tør mund, kvalme og muskelømhed. Dertil kommer koncentrationsbesvær, ængstelighed, katastrofetanker og undgåelsesadfærd, hvor man går uden om de situationer, der udløser angsten.

Angst behandles typisk med samtaleterapi hos en psykolog, nogle gange kombineret med medicin. Lægen vurderer, hvad der passer til dig.

Depression

Ved depression er man i længere tid trist, nedtrykt og energiforladt. Vedvarende stress, sorg eller tristhed kan føre til depression, men er ikke i sig selv et tegn på det. Man kan have mange negative tanker og selvbebrejdelser, og ved svær depression kan man få tanker om at tage sit eget liv. Derfor kan sygdommen være livstruende.

De mest almindelige tegn er nedtrykthed, tristhed og træthed, en følelse af håbløshed og meningsløshed og mangel på glæde ved det, der plejer at glæde. Også koncentrationsbesvær, rastløshed og indre uro er almindelige. Nogle sover meget og spiser meget, andre sover dårligt og har nedsat appetit.

Depression behandles med samtaleterapi, medicin eller en kombination. I meget svære tilfælde kan lægen henvise til andre former for behandling på en specialiseret afdeling.

Fem råd, hvis du har det svært

  1. Du er ikke alene. Psykisk sygdom rammer mange, og det er ikke noget at skamme sig over.
  2. Tal med nogen. Fortæl en ven eller et familiemedlem, hvordan du har det.
  3. Søg hjælp. Din læge er det naturlige første skridt.
  4. Lær om din lidelse. Brug troværdig viden, for eksempel fra sundhedsmyndighedernes sider, så du kan forklare det til dine nærmeste.
  5. Hold fast i hverdagen. Gør det, du plejer, i det omfang du kan. De fleste får det bedre med behandling og tid.

Sådan taler du med lægen

Det kan være svært at sætte ord på. Skriv ned på forhånd, hvilke symptomer du har, hvor længe de har varet, og hvordan de påvirker søvn, arbejde og relationer. Fortæl også, hvilken medicin du tager. Du kan tage en pårørende med. Lægen kan stille spørgsmål, henvise dig til en psykolog eller psykiater og aftale en opfølgning.

Hvornår skal du handle med det samme

Har du tanker om at tage dit eget liv, skal du kontakte lægevagten eller ringe 112. Kan du ikke selv tage kontakten, så bed en pårørende gøre det for dig. Er du pårørende, så tag det alvorligt, når en, du kender, taler om at give op. Spørg direkte, og bliv hos personen, til hjælpen er kommet.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.