I foråret 2019 var antallet af læger et af mediebilledets varmeste emner. Især almen praksis var presset, fordi en stor del af de praktiserende læger nærmede sig pensionsalderen, mens det var svært at få unge læger til at overtage. Regeringen og Dansk Folkepartis udspil til en sundhedsreform pegede på en mulig løsning.
Hvad udspillet indeholdt
Udspillet foreslog 160 nye hoveduddannelsesforløb i almen medicin, som er vejen til at blive praktiserende læge. Dertil kom en ekstra pulje på 20 millioner kroner, som skulle finansiere 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
Regeringen og Dansk Folkeparti ville også afsætte penge til at uddanne flere sygeplejersker og til andre tiltag, der kunne gøre det lettere at være læge i Danmark. Man skulle for eksempel kunne få tilskud til fysioterapeut uden henvisning, så de praktiserende læger blev aflastet.
Universiteterne fik en nøglerolle
Hvis der skulle uddannes flere læger og sygeplejersker, ville en stor del af arbejdet ligge hos uddannelsesinstitutionerne. En del af udfordringen var, at kun en begrænset andel af de færdiguddannede læger søgte mod almen medicin og egen praksis. Flere søgte i stedet mod specialiseringer på hospitaler eller mod forskning.
Det kunne ses i de karriereønsker, som modtagerne af Nordic Medicare Prisen havde givet udtryk for. Virksomheden gav hvert semester prisen til den medicinstuderende, der afsluttede kandidatuddannelsen med det højeste gennemsnit. Ifølge kilden var der ikke mange af modtagerne, der drømte om en almen praksis.
Lægemanglen havde været længe undervejs
Lægemanglen var ikke kommet fra den ene dag til den anden. Som DR havde fortalt, havde Lars Løkke Rasmussen kort før folketingsvalget i 2015 sagt, at der skulle gøres noget for at modvirke lægemanglen i landets yderområder.
I 2019 var lægemanglen langt mere landsdækkende. Selv om København måske ikke havde decideret lægemangel endnu, havde de fleste læger lukket for tilgang af patienter. Det betød, at flere og flere også i hovedstaden ville stå uden læge, i takt med at byen voksede.
I 2015 var der omkring 31.000 danskere uden en fast læge i de 30 kommuner, der blev betegnet som yderkommuner. Det tal var tredoblet til 93.000 i de samme kommuner. Nogle steder havde det været så svært at besætte stillingerne på traditionel vis med en læge i egen praksis, at private virksomheder som Nordic Medicare havde måttet dække ind. De havde til tider på meget kort tid måttet etablere klinikker for at sikre borgerne lægedækning.