Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Rygestop med hypnose: Sådan foregår et forløb

Hypnose er ét af flere forsøg, man kan gøre for at blive røgfri. Her er, hvad et forløb består af, og hvad du selv skal bidrage med.

Opdateret 21. november 2026

Hypnose kan være et supplement i et rygestop, men den fjerner ikke nikotinafhængigheden af sig selv. Den, der hjælper dig, arbejder med dine vaner og din opfattelse af rygning. Din egen motivation er stadig det, der afgør, om du bliver røgfri.

Hvad sker der hos behandleren

Et forløb starter næsten altid med en samtale. Behandleren spørger, hvor meget du ryger, hvornår på dagen du får lyst, og hvad du har prøvet før. Du er vågen under hele forløbet. Du får det roligt og afslappet, og så arbejder behandleren med de tanker og vaner, der hænger sammen med rygningen.

Mange ryger til kaffen, i pausen, i bilen eller i samvær med andre. Cigaretten er blevet koblet til situationer og følelser, og det er koblingerne, man forsøger at ændre. Derfor handler en del af samtalen om, hvorfor du egentlig begyndte at ryge, og hvad cigaretten gør for dig i dag: ro, pause, belønning eller noget at gøre med hænderne.

Hvad hypnose ikke kan

Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, og kroppen kan reagere, når du stopper. Det kan give uro, irritabilitet, søvnbesvær og en kraftig trang de første dage og uger. Hypnose tager ikke fysisk abstinens væk som sådan. Har du svært ved at komme igennem de første dage, så tal med din læge eller dit apotek om, hvilke hjælpemidler der findes, og om de passer til dig.

Hvis du erstatter cigaretter med andre nikotinprodukter, er du ikke blevet nikotinfri. Nikotin påvirker blandt andet puls og blodtryk. Det er en ting at slippe røgen, en anden at slippe nikotinen helt, og det er godt at vide, hvilket af de to du har som mål.

Det skal du selv bidrage med

Ingen kan hypnotisere dig til at stoppe, hvis du ikke vil. Behandlingen bygger på, at du ønsker at blive røgfri og er indstillet på at følge forløbet. Du kan gøre det nemmere for dig selv:

  • Vælg en dag, hvor du ikke har travlt eller mange sociale arrangementer.
  • Fortæl dem, du ser dagligt, at du stopper, så de kan støtte dig.
  • Fjern askebægre, lightere og pakker fra bil, jakker og hjem.
  • Find ud af, hvad du skal gøre i de situationer, hvor du plejer at tænde en cigaret.

Mange frygter at tage på. Det er ikke usædvanligt at spise lidt mere i en periode, men det kan du forberede dig på med faste måltider og noget at tygge på, som ikke er sukker. Tal om det med behandleren, så det er med i planen.

Sådan vælger du behandler

Titlerne hypnotisør og hypnoterapeut er ikke beskyttede. Det betyder, at hvem som helst kan bruge dem, og at kvaliteten varierer. Se derfor efter, om vedkommende har en uddannelse, kan fortælle, hvordan forløbet er bygget op, og er åben om, hvad der er realistisk. Vær på vagt over for en, der lover, at du aldrig får lyst til en cigaret igen, eller som kræver betaling for mange forløb på forhånd.

Spørg også, hvad der sker, hvis du får et tilbagefald, og om der er en opfølgning. Et godt forløb tager højde for, at nogle falder i en enkelt gang og skal i gang igen. Det er ikke et nederlag, men en del af vejen for mange, der bliver røgfri.

Hvor kan du ellers få hjælp

Hypnose er ikke den eneste vej. Der findes rygestopkurser i de fleste kommuner, hvor du får rådgivning og støtte i en gruppe eller alene. Din læge kan hjælpe dig med en plan, og apoteket kan vejlede om nikotinerstatning. Mange vælger at kombinere flere ting, fordi rygning både er en fysisk afhængighed og en vane.

Hvis du har en kronisk sygdom, er gravid, eller tager fast medicin, så tal med din læge, før du vælger metode. Det gælder også, hvis du får det dårligt i de første uger efter et rygestop, for eksempel med trykken for brystet, vedvarende søvnløshed eller tunge tanker.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.