Angst bliver sjældent mindre af, at du venter på, at den forsvinder. Det hjælper at forstå, hvad der udløser den, at træne måder at falde til ro på og at tale med nogen om den. Fylder angsten meget i dit liv, skal du tale med din læge, for der findes effektiv behandling.
Bliv klogere på din egen angst
Første skridt er at finde ud af, hvad din angst går ud på. Gælder den bestemte situationer, som sociale sammenkomster, trafik eller åbne pladser? Kommer den som anfald uden varsel? Eller er den en vedvarende uro, der følger dig gennem dagen?
Skriv ned, hver gang du mærker den. Notér, hvor du var, hvad du tænkte, og hvordan kroppen reagerede. Efter et par uger tegner der sig ofte et mønster. At kende mønsteret gør angsten mindre uforudsigelig, og det er et godt udgangspunkt, hvis du senere søger hjælp.
Forstå, hvad der sker i kroppen
Angst er kroppens alarmberedskab, der bliver sat i gang, selv om der ikke er en reel fare. Hjertet banker hurtigere, vejrtrækningen bliver overfladisk, og musklerne spænder. Det føles skræmmende, men det er ikke farligt i sig selv. Alarmen aftager, når kroppen opdager, at faren ikke kommer. Netop derfor er det en dårlig løsning at undgå de situationer, der vækker angsten. Undgåelse lindrer dér og da, men lærer kroppen, at situationen faktisk var farlig.
Øv dig i at falde til ro
Det er svært at falde til ro, når angsten allerede har overtaget. Derfor skal du øve dig, mens du har det godt, så teknikken sidder, når du får brug for den.
- Træk vejret langsomt og dybt, og lad udåndingen være længere end indåndingen.
- Læg mærke til fem ting, du kan se, fire du kan mærke og tre du kan høre. Det trækker opmærksomheden væk fra tankerne.
- Prøv opmærksomhedstræning, hvor du øver dig i at være til stede i nuet uden at tage stilling til tankerne.
Der findes mange øvelser, både i bøger og som guidede forløb, og nogle kommuner og patientforeninger tilbyder kurser.
Tal med nogen
Angst kan få dig til at føle dig alene, og mange trækker sig fra andre. Det gør som regel bare tingene værre. Fortæl en ven eller et familiemedlem, hvordan du har det, og hvad de kan gøre, når du er presset. Mange oplever, at angsten fylder mindre, når den er sagt højt, og at andre kender noget til det samme.
Bevæg dig
Kroppen er i alarmberedskab, og motion giver den en måde at bruge energien på. En rask gåtur, en løbetur, cykling eller svømning kan tage toppen af uroen og hjælpe dig med at sove bedre. Vælg noget, du kan lide og kan blive ved med. Regelmæssighed betyder mere end intensitet.
Hvornår skal du have professionel hjælp
Søg hjælp hos din læge, hvis angsten påvirker dit arbejde, din søvn eller dine relationer, eller hvis du begynder at undgå ting, du plejer at gøre. Det samme gælder, hvis du får angstanfald med brystsmerter, åndenød eller svimmelhed, hvor du er i tvivl om årsagen. Lægen kan henvise til samtaleforløb hos en psykolog, og der findes veldokumenterede behandlinger, især samtaleterapi. Har du tanker om at skade dig selv, skal du kontakte lægen eller ringe til en akut hjælpelinje med det samme.