Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Urinlækage i overgangsalderen kan du gøre noget ved

Ufrivillig vandladning er almindelig i overgangsalderen, men det er ikke noget, du skal leve med. Her er, hvad der virker, og hvornår lægen skal ind.

Opdateret 21. november 2026

Mister du urin, når du hoster, løber eller ikke når på toilettet, er det almindeligt i overgangsalderen, og det kan oftest bedres. Start med daglig bækkenbundstræning, og tal med lægen om behandling, hvis det ikke er nok.

Hvorfor sker det

Når østrogenniveauet falder, bliver slimhinderne og vævet omkring urinrøret tyndere og mindre elastiske. Urinrøret lukker ikke lige så tæt som før, og bækkenbundens muskler kan blive svagere. Graviditeter, fødsler, overvægt, kronisk hoste og forstoppelse kan forværre det.

Der er to hovedtyper. Ved belastningsinkontinens siver der urin, når du hoster, nyser, løfter eller hopper. Ved trangsinkontinens får du pludselig et voldsomt vandladningsbehov, og det kan være svært at nå på toilettet. Mange har en blanding.

Bækkenbundstræning

Bækkenbundstræning er den første behandling og virker for mange. Musklerne danner en slags hængekøje i bunden af bækkenet og støtter blære og urinrør.

  1. Find musklerne ved at spænde, som om du ville holde en urinstråle tilbage eller undgå at slippe luft. Mavens, baldernes og lårenes muskler skal blive slappe.
  2. Spænd musklerne og hold i nogle sekunder, og slip helt, før du spænder igen.
  3. Gentag nogle gange i række, og træn flere gange dagligt.
  4. Spænd bækkenbunden, lige før du hoster, nyser eller løfter, så beskytter du mod lækage.

Det kræver tålmodighed. Regn med flere ugers daglig træning, før du mærker en forskel. Er du i tvivl om, om du spænder de rigtige muskler, kan en fysioterapeut med speciale i bækkenbund guide dig. Mange kommuner og klinikker tilbyder forløb.

Hjælp fra lægen

Tal med din læge, hvis træning ikke hjælper nok. Når slimhinderne er tynde og tørre, kan en lille mængde østrogen lokalt i skeden, som creme, tablet eller ring, forbedre både urinlækage, tørhed, smerter ved samleje og tilbagevendende blærebetændelse. Lægen vurderer, om det passer til dig. Ved trangsinkontinens findes der også tabletter, og der er kirurgiske muligheder for belastningsinkontinens, hvis alt andet er afprøvet.

Gode vaner, der hjælper

  • Tab dig, hvis du er overvægtig. Selv et lille vægttab kan mindske lækage.
  • Undgå forstoppelse. Spis fibre, drik rigeligt og rør dig.
  • Skær ned på kaffe, sodavand og alkohol, hvis de forværrer trangen.
  • Gå på toilettet, når du har brug for det, og undgå at gå for ofte af bare vane. Det kan gøre blæren mere sart.
  • Stop med at ryge. Rygehoste belaster bækkenbunden.

Når uheldet er ude

Indlæg og bind til urinlækage er et godt hjælpemiddel i hverdagen, mens du træner og får hjælp. Vælg produkter, der er beregnet til urin, ikke almindelige menstruationsbind, som suger dårligere og lugter mere. De er dog et supplement og ikke en løsning, så du skal blive ved at gøre noget ved årsagen.

Tegn på, at du skal kontakte lægen

  • Du har blod i urinen, eller det svier, når du tisser.
  • Du har feber eller smerter i siden sammen med vandladningsproblemer.
  • Du kan slet ikke komme af med vandet.
  • Lækagen er pludselig opstået eller kraftig.
  • Det generer dig socialt eller i dit parforhold.

Du behøver ikke at skamme dig. Lægen hører det ofte, og der er næsten altid noget at gøre.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.