Varme på maven, let bevægelse og receptfri smertestillende medicin, brugt efter anvisningen, lindrer for mange menstruationssmerter. Er smerterne så kraftige, at de ødelægger hverdagen, eller er de blevet værre med tiden, skal du tale med lægen.
Hvorfor gør det ondt
Smerterne opstår, fordi livmoderens muskler trækker sig sammen for at tømme slimhinden ud. Kroppen danner stoffer, som sætter sammentrækningerne i gang, og de giver trækkende, murrende eller jagende smerter i underlivet og ofte i lænden. Nogle får også hovedpine, kvalme, løs mave eller en oppustet fornemmelse. Menstruationssmerter er almindelige og ikke farlige i sig selv, men de kan være ubehagelige og i nogle tilfælde meget generende. Mange oplever, at smerterne er størst de første dage.
Brug varme
Varme er et af de ældste og mest brugte råd, og mange oplever en tydelig lindring. Læg en varmepude eller en varmedunk på maven eller lænden, og lig gerne med benene let oppe. Et varmt bad virker på samme måde. Pas på, at varmekilden ikke er så varm, at den brænder huden. Læg et tyndt stykke stof imellem, og sov ikke med en elektrisk varmepude tændt.
Bevæg dig, selv om du ikke har lyst
Let motion kan afhjælpe smerterne. Prøv en gåtur, cykling, svømning eller yoga. Bevægelse øger blodcirkulationen og får kroppen til at udskille stoffer, der virker smertelindrende. Øvelser, der strækker lænd og baglår, kan give ro i underlivet. Vælg noget, du kan holde til, mens du har ondt.
Receptfri smertestillende
Mange får gavn af receptfri smertestillende midler, som kan købes på apoteket. De virker bedst, hvis de tages tidligt, når smerterne begynder, og ikke først når de er blevet kraftige. Læs altid indlægssedlen, hold dig til den anbefalede dosis, og tag ikke mere, end der står. Midlerne passer ikke til alle, for eksempel ved mavesår, astma eller nyreproblemer, og nogle skal tages sammen med mad. Spørg apoteket, hvad der passer til dig, især hvis du er gravid eller tager anden medicin.
Hormonel behandling
Hvis smerterne er kraftige og vender tilbage hver måned, kan lægen tale med dig om hormonel prævention. Behandlingen ændrer cyklus, så smerterne hos mange bliver mildere, men den passer ikke til alle og har bivirkninger. Beslutningen skal tages sammen med lægen ud fra din situation og dit helbred, ikke på egen hånd.
Hvornår skal du kontakte lægen
- Smerterne forhindrer dig i at passe arbejde, skole eller hverdagen, og de lindres ikke af almindelige råd.
- Smerterne er blevet kraftigere over tid, eller de starter senere i livet.
- Du bløder meget kraftigt, eller blødningen varer usædvanligt længe.
- Du har smerter ved samleje eller uden for menstruationen.
- Du har feber, kraftig udflåd eller pludselige, voldsomme smerter.
Kraftige menstruationssmerter kan i nogle tilfælde skyldes en tilstand i underlivet, som kan behandles, og som lægen kan undersøge for.