Angst hos børn kan være svær at få øje på, fordi den sjældent kommer til udtryk som frygt. Oftere ser du et barn, der sover dårligt, klager over ondt i maven, trækker sig fra kammeraterne eller bliver ved med at bekymre sig. Er tegnene der i flere uger, og fylder de i barnets hverdag, er det værd at handle på.
Forskel på almindelig frygt og angst
Alle børn bliver bange. Frygten for mørke, for at komme for sent eller for at blive valgt sidst til boldspillet hører til at vokse op. Den fylder i en periode og fortager sig igen, ofte med lidt trøst og tryghed.
Angst er noget andet. Den bliver ved, den står ikke mål med det, barnet frygter, og den begynder at styre, hvad barnet vil og tør. Når et barn holder op med at gå til fritidsaktiviteter, undgår skolen eller ikke vil sove alene, er angsten blevet en hindring for hverdagen.
Tegn du kan holde øje med
Angst viser sig forskelligt fra barn til barn og fra alder til alder. Små børn reagerer ofte med klamren, gråd og vredesudbrud. Større børn og unge bliver mere stille og lukkede. Nogle tegn går igen:
- Svært ved at koncentrere sig i skolen eller til lektier.
- Svært ved at falde i søvn, mareridt eller hyppige opvågninger.
- Ondt i maven eller hovedet uden en klar årsag, især om morgenen før skole.
- Trækker sig fra kammerater og aktiviteter, der plejede at være sjove.
- Mange bekymrede tanker og behov for at få at vide igen og igen, at alt nok skal gå godt.
- Nervøsitet, uro i kroppen og irritabilitet.
Ét enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis noget. Det er mønsteret og varigheden, der tæller.
Typer af angst hos børn
Angst er en samlet betegnelse for flere tilstande. Børn kan for eksempel have separationsangst, hvor det er svært at være væk fra forældrene, social angst, hvor frygten gælder andres vurdering, eller en bestemt fobi. Nogle har panikanfald, og andre har tvangstanker og tvangshandlinger. Du behøver ikke at kunne sætte navn på det. Det er fagfolkenes opgave, og det vigtigste for dig er at opdage, at barnet har det svært.
Sådan taler du med barnet
Mange forældre vil gerne berolige med det samme og siger, at der slet ikke er noget at være bange for. Det virker sjældent. Barnet oplever, at du ikke forstår, og lærer, at det er bedst at holde følelserne for sig selv.
- Spørg nysgerrigt, og lyt, uden at du retter eller afviser.
- Sig, at du tager det alvorligt, og at det er i orden at være bange.
- Hjælp barnet med at sætte ord på, hvad der sker i kroppen, når angsten melder sig.
- Undgå at tage al ubehag væk. Hver gang barnet undgår det, det frygter, vokser angsten, så støt i små skridt hellere end at fritage helt.
- Hold så vidt muligt fast i faste rutiner omkring måltider, søvn og skole.
Hvornår skal du søge hjælp
Hold ikke igen, hvis barnets angst har varet i flere uger, fylder meget i hverdagen eller går ud over skole, venner eller søvn. Start hos din egen læge, som kan vurdere barnet og henvise videre. Skolen eller dagtilbuddet kender også ofte barnet og kan tale med kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning om støtte.
Behandling foregår typisk som samtaleforløb hos en psykolog eller i det regionale tilbud, hvor barnet lærer at forstå og møde sin angst. Det er afgørende, at barnet føler sig tryg ved den, det taler med. Er I i tvivl om, om behandlingen passer, så sig det til lægen eller behandleren.
Søg hjælp med det samme, hvis barnet taler om at gøre sig selv fortræd eller ikke vil leve. Kontakt egen læge, lægevagten eller alarmcentralen, hvis situationen er akut.
Husk også dig selv
Det er hårdt at se sit barn have det dårligt. Tal med din partner, en ven eller andre forældre i samme situation. Det er lettere at hjælpe barnet, når du selv har støtte.