Transport af vindmølledele var en krævende opgave for danske vognmænd. De største enkeltdele kunne veje op mod 170 tons, og når en transport væltede, som den gjorde i både august 2012 og august 2013, ventede der et oprydningsarbejde, der kunne tage en hel nat eller mere. De firmaer, der kørte med meget tungt gods, brugte derfor mange kræfter på at sikre kørslen.
Hvad et uheld kostede
Et væltet læs var dyrt på flere måder. Vindmølledelen skulle løftes tilbage på lastbilen, og vejen kunne være skadet. Chaufføren blev ofte hårdt ramt af oplevelsen, og var der andre biler tæt på, kunne en så tung last få alvorlige følger. Derfor var forebyggelse afgørende for branchen.
Kortege foran og bagved
Et af de faste redskaber var en kortege omkring lastbilen. Den bestod typisk af to biler eller to motorcykler, hvoraf den ene kørte foran og den anden bagved transporten. De to køretøjer sørgede for afstand til den nærmeste trafik og gav den tunge lastbil plads til at bremse, hvis den mødte et lyskryds eller kø længere fremme.
At bremse op med omkring 150 tons på ladet var ikke ligetil. Det krævede en bremselængde på adskillige hundrede meter, hvis delen ikke skulle rive sig løs. Transporter var tidligere væltet på grund af for lav fart i rundkørsler og et enkelt punkteret baghjul, så der skulle ikke meget til. Kortegens opgave var at sikre rigelig afstand, og køretøjerne var hele tiden i kontakt med lastbilen over walkie-talkie.
Forstærket og forlænget lad
Lastbilerne var ikke almindelige lastbiler. De var bygget om med et forlænget lad til de lange vindmølledele og forstærket blandt andet med kraftigere aksler. Antallet af hjul var øget, hjulene var punkterfri, og de var pumpet hårdere end normalt. Transporterne brugte lidt mere brændstof end almindelige lastbiler, men branchen valgte sikkerheden.
Ruten planlagt på forhånd
Ved transport af så tunge dele skulle ruten planlægges på forhånd, og transportøren skulle have en særlig tilladelse fra politiet. Begge dele manglede i slutningen af 2010, da en transport kørte gennem Aarhus. Her ramte vindmølleelementet en styretavle og lukkede en travl vej i fire timer en eftermiddag. Firmaet fik efterfølgende både en bøde og et erstatningskrav fra politiet, fordi uheldet kunne være undgået ved at holde den tunge del uden om bymidten.
Erfaring fra en dansk branche
Danmark var et af de europæiske lande, der satsede mest på vindmøller, og landet stod for en betydelig del af udviklingen af teknologien siden 1980’erne. Der fandtes derfor flere danske firmaer, der var specialiseret i at køre vindmølledele og andet tungt gods sikkert.