Muskelsmerter kommer ofte af træning eller overbelastning og går over af sig selv i løbet af nogle dage. Men smerten kan også være en følge af noget andet i kroppen. Er du øm uden en tydelig grund, eller bliver ømheden ved med at vende tilbage, er det værd at få den undersøgt.
Primære og sekundære muskelsmerter
Man taler om primære smerter, når selve musklen er årsagen, for eksempel efter hård træning, en forkert arbejdsstilling eller en forstrækning. Sekundære smerter opstår, fordi en anden tilstand får musklen til at gøre ondt eller spænde op. Her er musklen ikke den egentlige kilde, og behandlingen af muskelen alene hjælper derfor sjældent.
Almindelige bagvedliggende årsager
Der er mange mulige forklaringer. De hyppigste er:
- Ændret belastning. Slidgigt i et knæ eller en hofte kan give en halten, som overbelaster musklerne på den modsatte side og i ryggen.
- Nervepåvirkning. Når en nerve er trykket, for eksempel ved en diskusprolaps, kan smerten og spændingerne sidde i de muskler, nerven forsyner.
- Arvæv. Efter en tidligere muskelskade kan der være dannet arvæv, som gør musklen mindre smidig og mere udsat for nye gener.
- Forhøjet tryk i musklen. Hos nogle motionister bliver muskelhinden så stram, at musklen får for lidt blod under belastning, og der kommer smerter og spænding, som aftager i hvile.
- Sygdomme i kroppen. Infektioner, nogle stofskiftesygdomme, sukkersyge og mangel på D-vitamin kan blandt andet give ømme muskler.
- Psykiske forhold. Depression og vedvarende stress kan give kropslige smerter og øget muskelspænding.
Når smerten kommer et andet sted fra
Nogle gange stammer smerten fra et indre organ, men mærkes i en muskel. Hjertesygdom kan give smerter i venstre skulder eller i brystmusklen, mens problemer med galdevejene kan give smerter i højre skulder. Det er sjældnere, men det er vigtigt at kende til, fordi smerten ikke ændrer sig, selv om du hviler eller strækker musklen.
Hvad du selv kan gøre
Mens du finder ud af, hvad smerten skyldes, kan du lette generne uden at skade dig selv.
- Hold dig i let bevægelse. Fuld hvile i flere dage gør ofte musklerne stivere.
- Brug varme, for eksempel et varmt bad eller en varmepude, hvis det føles godt.
- Spænd ikke op i skuldre og nakke, når du sidder længe. Hold korte pauser.
- Sørg for søvn og aktive pauser i en stresset periode.
Håndkøbsmedicin mod smerter kan lindre, men tal med apoteket om, hvad der passer til dig, især hvis du tager anden medicin.
Hvornår skal du kontakte lægen
Gå til din egen læge, hvis smerterne har varet mere end et par uger, hvis de bliver værre uden grund, eller hvis de forstyrrer din søvn. Det gælder også, hvis du samtidig er uforklarligt træt, taber dig, har feber eller har ondt i flere muskelgrupper på én gang.
Ring til lægen med det samme eller kontakt akuttelefonen, hvis du får smerter i brystet eller udstråling til arm eller kæbe, pludselig lammelse eller føleforstyrrelser, eller hvis smerter i ryggen følges af problemer med at holde på vandet eller afføringen.