Sikkerhedssko beskytter fødderne mod to ting: tunge genstande, der falder ned, og skarpe ting, du træder på. Det sker ved en forstærket tåhætte og en gennemtrædningsbeskyttet sål. Almindelige sko og vandrestøvler gør kun en lille del af samme arbejde.
Hvorfor et slag gør så ondt på foden
Hvor slemt en skade bliver, afhænger af, hvor tung genstanden er, hvor hurtigt den falder, hvor stor en flade den rammer med, og hvor lang tid der går, før den bliver stoppet. En tung ting, der rammer en bar fod eller en blød sko, bliver stoppet af tæerne selv, og så er skaden ofte et brud.
En sikkerhedssko gør to ting. Tåhætten tager stødet, og den fordeler kraften over en større flade, så trykket på tæerne bliver mindre. Samtidig er skoen bygget, så hætten ikke trykkes ned mod foden.
Det sidder der i en sikkerhedssko
- Tåhætte: Den kan være af stål eller af et let kunststof. Stål er stærkest og tyngst, kunststof er lettere og leder ikke kulde ind i foden.
- Gennemtrædningsbeskyttelse: En indlægssål, der kan stoppe et søm eller en skarp genstand, før den når foden.
- Skridsikker og slidstærk sål: Den skal kunne tåle olie, våde flader og ujævnt underlag.
- Polstring og ventilation: Den afgør, om du kan have skoene på en hel arbejdsdag.
Den almindelige tåhætte er prøvet til et slag på omkring 200 joule og et tryk på omkring 15.000 newton. Det svarer groft sagt til, at en vægt på et par tons ligger på tåen uden at presse hætten sammen.
Hvad kan vandrestøvler og andre sko?
En kraftig vandrestøvle eller en støvle af tykt læder kan fordele et slag og mindske skaden lidt. Det samme gælder sko med en tyk, stiv snude. Men de er ikke afprøvet til at tåle en tung genstand, og de har sjældent en sål, der stopper et søm. Du skal derfor ikke regne med dem, hvis du arbejder med noget, der kan falde eller stikke.
Læder er bedre end tynd sportssko til at sprede kraften, og derfor er stive læderstøvler et rimeligt valg til havearbejde eller lettere håndværk. Til en byggeplads, et lager eller et værksted er det ikke nok.
Tunge klodser er fortid
Tidligere var sikkerhedssko tunge, firkantede og hårde at have på. Mange gik med dem, fordi de skulle, og ikke fordi de ville. I dag findes der lette modeller, der ligner almindelige sko, og som både er bøjelige og lette at gå i. Beskyttelsen er stadig til stede, så let betyder ikke svag.
Sådan vælger du de rigtige
- Vurdér, hvad du udsættes for: faldende genstande, søm og skarpt affald, væde, kulde eller varme.
- Vælg den beskyttelse, der svarer til risikoen. Mere beskyttelse er ofte dyrere og tungere, og du behøver ikke mere, end arbejdet kræver.
- Prøv skoene sidst på dagen, når fødderne er hævede, og gå en tur i dem. Der skal være plads til tæerne uden at foden glider.
- Skift skoene, når tåhætten har taget et hårdt slag, eller sålen er revnet eller slidt glat. En beskadiget sikkerhedssko beskytter ikke længere.
Er du i tvivl om, hvilken klasse din arbejdsplads kræver, kan din arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant sige det. Det er arbejdsgiverens opgave at vurdere risikoen og sørge for, at du har de rigtige værnemidler.