Slidgigt er en langsom nedbrydning af brusken i et led, som giver stivhed, ømhed og smerter. Det er en af de mest udbredte ledsygdomme, og den rammer oftest knæ, hofter, fingre, nakke og lænd. Har du ømme led, der ikke går over, skal du have det undersøgt hos lægen.
Hvad sker der i leddet
Brusken fungerer som en dæmper mellem knoglerne. Ved slidgigt bliver den tyndere og ujævn, og leddet kan blive stift og ændre form. Det sker typisk over mange år, og det er sjældent noget, der opstår fra den ene dag til den anden.
Hvorfor får man slidgigt
Der er sjældent én enkelt årsag. Flere forhold kan spille ind:
- Tidligere skader i leddet, som et knoglebrud eller en sportsskade, kan give slidgigt mange år senere.
- Arvelige forhold, så det kan løbe i familien.
- Overvægt, som belaster knæ og hofter.
- Lidt motion, som svækker musklerne omkring leddene.
- Andre gigtsygdomme, der har påvirket leddet.
- Alder, fordi leddene har været i brug længere.
Slidgigt er ikke det samme som, at kroppen er slidt op. Leddene er bygget til at blive brugt, og regelmæssig bevægelse holder dem i bedre form. Det er først, når belastningen er skæv, eller leddet har taget skade tidligere, at risikoen stiger.
Typiske tegn
- Stivhed og ømhed i leddet, især om morgenen eller efter at have siddet stille.
- Smerter, når du bevæger dig, der ofte bliver værre i løbet af dagen.
- Knasen eller knirken i led, for eksempel i knæene.
- Nedsat bevægelighed, så det bliver svært at bøje fingrene eller få et fast greb.
Smerterne svinger fra dag til dag. Nogle har mange smerter, andre næsten ingen. Det er derfor ikke altid til at se på en person, at han eller hun har slidgigt.
Sådan stilles diagnosen
Lægen spørger til dine symptomer, undersøger leddene og kan i nogle tilfælde bestille røntgenbilleder eller blodprøver for at udelukke andre sygdomme. Mange får først forslag om øvelser og smertelindring og bliver senere henvist til fysioterapi, hvis det er nødvendigt.
Sådan behandles slidgigt
Slidgigt kan ikke kureres, men symptomerne kan lindres, og forløbet kan påvirkes. De anerkendte råd er:
- Hold dig i bevægelse. Skånsom motion og styrketræning aflaster leddene, og det er den vigtigste behandling.
- Tab dig, hvis du er overvægtig. Det mindsker belastningen på knæ og hofter.
- Få hjælp af en fysioterapeut til øvelser, der passer til dit led.
- Brug smertelindring efter aftale med læge eller apotek, og ikke mere end anbefalet.
- Brug hjælpemidler, hvis de aflaster leddet, for eksempel stok eller indlæg i skoene.
Er leddet meget slidt, og hjælper det ikke længere at træne og tage smertelindring, kan lægen drøfte en operation med dig.
De fleste kan leve et aktivt liv med slidgigt, hvis de tilpasser belastningen. Skift mellem forskellige aktiviteter, så det ikke altid er samme led, der arbejder. Gå gerne korte ture flere gange om dagen frem for én lang. Det er bedre at have lidt ondt og blive i gang end at holde sig helt i ro.
Kontakt lægen, hvis
- du har smerter eller stivhed i leddene, som varer mere end få uger
- et led pludselig bliver rødt, varmt og meget hævet
- du har feber eller føler dig syg sammen med ledsmerterne
- smerterne forhindrer dig i at sove eller klare dagligdagen