Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Håndkøbsmedicin mod smerter har bivirkninger, du bør kende

Smertestillende medicin i håndkøb kan have alvorlige bivirkninger. Her er, hvem der skal være særligt forsigtig, og hvornår du skal tale med lægen eller apoteket.

Opdateret 21. november 2026

Smertestillende medicin, som du kan købe uden recept, er ikke ufarlig. Nogle midler kan øge risikoen for blodpropper og blødninger, især hvis du har hjerte-kar-sygdom eller tager anden medicin. Spørg lægen eller apoteket, inden du bruger dem mere end en kort periode.

Håndkøb betyder ikke risikofri

Mange tror, at medicin fra hylden i supermarkedet eller på nettet må være harmløs. Men at et middel kan købes uden recept, betyder kun, at det er vurderet sikkert nok til korttidsbrug for raske voksne, når pakningens anvisning følges. Det betyder ikke, at det er sikkert for alle, eller at det kan tages længe.

Der er stor forskel på de smertestillende midler. De har forskellige virksomme stoffer, og stofferne har forskellige bivirkninger. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket du vælger.

Midler mod gigt og betændelse kræver ekstra omtanke

En gruppe smertestillende midler, som blandt andet omfatter ibuprofen, kan belaste hjerte, kredsløb, mave og nyrer. Det gælder især:

  • personer, der har eller tidligere har haft hjerte-kar-sygdom, for eksempel en blodprop
  • personer med forhøjet blodtryk eller risikofaktorer som rygning og overvægt
  • personer med mavesår eller nedsat nyrefunktion

Midlerne kan i nogle tilfælde give væske i kroppen og belaste hjertet. De er derfor ikke det rigtige valg for alle, selv om de ligger frit fremme i butikken.

Medicin kan virke ind på hinanden

Tager du fast medicin, skal du være ekstra opmærksom. Visse smertestillende midler kan nedsætte virkningen af andre lægemidler, for eksempel nogle blodtryksmidler. Tager du blodfortyndende medicin, kan et forkert valg af smertestillende middel give en markant større risiko for blødninger i mave, tarm og hjerne.

Fortæl derfor altid lægen eller apotekspersonalet, hvilken medicin du tager, før du vælger et middel. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Sådan bruger du smertestillende fornuftigt

  1. Læs indlægssedlen, hver gang du køber en ny pakning, også selv om du kender midlet.
  2. Brug kun det, der står på pakningen, og ikke mere eller i længere tid end anvisningen siger.
  3. Tag ikke flere midler med samme virksomme stof samtidig. Mange kombinationspræparater indeholder stoffer, du måske allerede har taget.
  4. Fortæl lægen, hvis du har brug for smertestillende ofte. Hyppige smerter har en årsag, som bør undersøges.

Overforbrug kan i sig selv skabe problemer. Bruger du smertestillende medicin ofte og over længere tid, kan det give mere hovedpine i stedet for mindre.

Hvornår skal du kontakte lægen

Tal med lægen, hvis du har hjertesygdom, tager blodfortyndende medicin, har haft mavesår eller har nyresygdom, og du har brug for smertestillende mere end enkelte gange. Det gælder også, hvis smerterne ikke aftager efter få dages brug.

Kontakt straks læge eller vagtlæge, hvis du efter indtagelse kaster blod op, har sort afføring, får åndenød, hævede ben eller pludselige smerter i brystet. Det kan være tegn på alvorlig bivirkning.

Apoteket kan hjælpe med at vælge det rigtige middel til netop din situation. Det er en del af deres arbejde, og det koster ikke noget at spørge.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.