Gigt er en samlebetegnelse for mange sygdomme i led, muskler og knogler, og de to mest kendte er slidgigt og leddegigt. Smerterne er for mange en fast del af hverdagen, men der findes flere måder at lindre dem på. Det rigtige valg afhænger af, hvilken gigt du har, så start med lægen.
Få en diagnose, før du selv går i gang
Stive led om morgenen, hævelse og vedvarende smerter er grunde til at kontakte lægen. Jo tidligere en gigtsygdom bliver opdaget, desto bedre kan behandlingen bremse udviklingen og skåne leddene. Lad være med at nøjes med at dulme smerterne i månedsvis uden at vide, hvad de skyldes.
Almindelig smertestillende medicin
Den mest almindelige form for smertelindring er paracetamol, som dulmer smerten, men ikke dæmper betændelsen i leddene. Det kan være tilstrækkeligt ved mildere smerter og er ofte det første, lægen anbefaler. Følg altid anvisningen på pakningen, og overskrid ikke den daglige grænse. Tal med lægen, hvis du har brug for smertestillende dagligt.
Betændelsesdæmpende midler
En anden gruppe er de såkaldte NSAID-præparater, som både dulmer smerte og dæmper betændelse. De bruges ofte ved gigt, fordi leddene ved fx leddegigt er præget af en betændelseslignende tilstand. Men de kan belaste mave, nyrer og hjerte, især hvis du tager dem ofte eller over lang tid. Derfor skal du tale med lægen eller apoteket, før du bruger dem fast, og især hvis du har mavesår, nyresygdom, hjertesygdom eller tager anden medicin.
Ved leddegigt findes der også særlige gigtmedicinske behandlinger, som lægen eller en reumatolog ordinerer. De virker på selve sygdommen og ikke kun på smerten.
Kosttilskud og alternative metoder
Mange gigtpatienter prøver kosttilskud, akupunktur eller akupressur. Nogle oplever, at det hjælper dem, men virkningen er ikke fastslået i lægevidenskaben på samme måde som for medicin. Tal derfor med din læge, før du tager kosttilskud ved siden af anden medicin, og vær kritisk over for løfter om helbredelse.
Det kan du gøre selv hver dag
Medicin er kun en del af løsningen. Mange får gavn af disse ting:
- regelmæssig, skånsom bevægelse som gåture, svømning og cykling, der holder leddene smidige
- varme på stive led, fx et varmt bad eller en varm pude, og køling ved akut hævelse
- vægttab, hvis du er overvægtig, da det aflaster knæ og hofter
- hjælpemidler, fx grebsforstærkere eller en brugbar køkkenkniv, der skåner hænderne
- hvile i perioder med opblussen, afbrudt af let bevægelse
En fysioterapeut eller ergoterapeut kan vise øvelser og hjælpemidler, som passer til netop dine led.
Hvornår skal du kontakte lægen igen
Kontakt lægen, hvis smerterne tager til, hvis flere led bliver hævede og varme, eller hvis medicinen giver bivirkninger som mavepine, sort afføring eller åndenød. Planen for smertelindring bør gennemgås med jævne mellemrum, for behovet ændrer sig, og det gør de bedste valg også.