I 2019 pegede en kommentar på erhvervsnyheder på, at virksomheder, der griber fat i store samfundsdebatter i deres markedsføring, kan høste megen opmærksomhed, men også stærk modstand. De to eksempler, der blev nævnt, var Gillette og Nike.
Debatter, der sætter dagsordenen
Kilden beskrev, hvordan sociale strømninger som #MeToo og trashtag challenge kom til at præge debatten i de traditionelle medier, på sociale medier og i stuerne derhjemme. Nogle virksomheder valgte at hoppe med på bølgerne for at få del i opmærksomheden.
Det gjaldt ikke mindst, når strømningerne havde en reel og stærk forbindelse til samfundet. Her mente kilden, at man burde træde varsomt. En virksomhed kunne få meget ud af at gå ind i den slags debatter, men kunne også slå sig. Spørgsmålet var, om virksomheden havde modet og en plan for at håndtere modvind.
Gillette og ordspillet om den bedste mand
Det nyeste eksempel dengang var Gillette, producenten af barberudstyr. Virksomheden lavede en reklame, der var et ordspil på dens gamle slogan The best a man can get. Sloganet kunne forstås som det bedste, en mand kan få, men også som det bedste, en mand kan blive. Reklamen satte fokus på den sidste tolkning og sagde, at mænd kunne gøre det bedre end i dag, med særligt blik på #MeToo.
Mange hyldede reklamen. Andre mente, at Gillette skar alle mænd over én kam, og det førte til hashtagget #BoycottGillette. Kilden pegede på sagen som et eksempel på, at virksomheder skal være forsigtige på socialpolitiske områder, selv når de er så kendte som Gillette.
Nike og Colin Kaepernick
Nike blev nævnt som et andet fremtrædende eksempel. Virksomheden valgte at bruge footballspilleren Colin Kaepernick som frontfigur i en stor reklamekampagne. Valget var iøjnefaldende, fordi Kaepernick havde protesteret mod den amerikanske politis behandling af minoriteter ved at knæle under den amerikanske nationalmelodi.
Følelser virker begge veje
Kilden forklarede, at følelser er noget af det mest effektive, man kan appellere til, hvis man vil bevæge mennesker. Det er svært for en virksomhed at nå dybt ned i kundernes følelser med sine produkter og tilbud, men samfundsdebatter gør det muligt.
Det er dog et tveægget sværd. Hvor der er stærke følelser for et synspunkt, er der ofte stærke følelser for det modsatte. For Gillette handlede modstanden om, at virksomheden efter kritikernes opfattelse generaliserede og kritiserede traditionelle kønsroller og kønsnormer. For Nike handlede den om en forståelse af patriotisme, der stillede sig i opposition til Kaepernicks protest.
Konklusionen dengang
Begge sager viste ifølge kilden, at følelser kan bringes i spil af virksomheder, både positivt og negativt, men at det kun bør ske med forsigtighed. Virksomheder, der overvejede at tage et standpunkt, burde først afklare, om de kunne stå ved det, når reaktionerne kom.