De fleste voksne har brug for omkring syv til otte timers søvn pr. nat. Sover du jævnligt markant mindre, bygger der sig et søvnunderskud op, som kroppen ikke kan snyde sig udenom. Det mærker du først som træthed og dårligt humør, og på sigt kan det belaste helbredet.
Hvorfor søvn ikke bare er hvile
Mens du sover, arbejder kroppen. Hormonbalancen justeres, musklerne restituleres, og hjernen sorterer indtryk fra dagen. Søvn er altså ikke tid, der går tabt, men tid, kroppen bruger på vedligehold. Behovet er individuelt, så tallene er et udgangspunkt. Du kan selv mærke efter: Vågner du udhvilet uden vækkeur, og holder energien til om eftermiddagen, er du sandsynligvis tæt på dit behov.
Hvad vedvarende søvnmangel kan føre til
Enkelte dårlige nætter er ikke farlige, men gør dig sløv, tankespredt og mere tilbøjelig til at tage fejl. Er søvnunderskuddet langvarigt, peger sundhedsfaglige råd på en række følger:
- Højere stressniveau og svingende humør.
- Større risiko for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.
- Større risiko for overvægt og type 2-diabetes, blandt andet fordi appetitten og sukkerhusholdningen forstyrres.
- Dårligere koncentration og længere reaktionstid, hvilket er en reel fare i trafikken.
- Større risiko for depression og angst.
Der er altså ikke tale om én enkelt årsag, men om flere små forstyrrelser, der lægger sig oven på hinanden.
Kvaliteten tæller også
Antal timer i sengen er ikke det samme som antal timer søvn. Sover du urolig, vågner mange gange eller snorker kraftigt, kan du være træt trods otte timer i sengen. Sengen og soveværelset betyder meget: Madrassen skal passe til din krop og din foretrukne sovestilling, og rummet skal være mørkt, roligt og køligt.
Sådan får du bedre søvn
Små ændringer i aftenrutinen gør ofte mere end noget andet.
- Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid, også i weekenden.
- Skær ned på koffein hen på eftermiddagen, og undgå tunge måltider og alkohol lige før sengetid. Alkohol kan gøre det lettere at falde i søvn, men forstyrrer søvnen senere på natten.
- Sluk skærmene en times tid før, du skal sove. Lyset og indholdet holder hjernen vågen.
- Brug sengen til søvn. Arbejd ikke i den, og lad være med at ligge og bekymre dig i den.
- Få dagslys og motion i løbet af dagen, men ikke hård træning lige før sengetid.
- Skriv bekymringerne og dagen i morgen ned, før du lægger dig, så hovedet ikke skal huske det hele.
Skær i kalenderen, ikke i søvnen
Mange sparer på søvnen først, fordi den er den eneste post i døgnet, ingen andre kan se. Vender du det om, og behandler søvnen som en fast aftale, ser du hurtigere, hvad der egentlig kan skæres fra i kalenderen. Har du for travlt til at sove, er det kalenderen, der er problemet.
Hvornår du skal søge hjælp
Tal med din læge, hvis du over flere uger har svært ved at falde i søvn eller vågner meget i løbet af natten, hvis du er træt hele dagen trods tilstrækkelig tid i sengen, eller hvis en anden gør dig opmærksom på, at du holder vejrtrækningspauser i søvne. Det kan være tegn på søvnapnø eller andre tilstande, der kan behandles. Tag ikke sovemedicin på egen hånd uden at have talt med lægen eller apoteket.