Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Søvnmangel: årsager, vaner der hjælper og hvornår du søger læge

Dårlig søvn kan være kortvarig eller blive til et vedvarende problem. Her er årsagerne, søvnvaner der hjælper, og hvornår du bør tale med lægen.

Opdateret 21. november 2026

Dårlig søvn i nogle dage er almindeligt og skyldes ofte stress, støj eller uregelmæssige vaner. Varer det mere end nogle uger, og går det ud over din dag, så tal med din læge. Vedvarende søvnproblemer kan behandles, og de behandles ofte bedst ved at ændre vaner og tankemønstre.

Hvad er søvnmangel

Søvnmangel betyder, at du ikke får nok søvn eller søvn af god kvalitet. Søvnproblemer, som har med besvær med at falde i søvn, at vågne om natten eller at vågne for tidligt, kaldes ofte insomni. Det kan være kortvarigt, for eksempel i forbindelse med belastende perioder, eller langvarigt. Behovet for søvn er forskelligt. De fleste voksne har det bedst med omkring syv til ni timer, men det vigtigste er, hvordan du fungerer i løbet af dagen.

Hvordan søvnmangel kan mærkes

Man kan blive træt, irritabel og have svært ved at koncentrere sig og huske. Reaktionstiden bliver langsommere, og det øger risikoen for fejl og ulykker, for eksempel i trafikken. Vedvarende søvnmangel kan påvirke humør og helbred og kan hænge sammen med nedtrykthed og angst. Bliv ikke ved med at køre bil, hvis du er meget søvnig.

Hvorfor søvnen går i stykker

  • Stress og bekymringer kan holde kroppen i alarmberedskab.
  • Uregelmæssige sengetider, skiftende arbejdstider og lange lure i løbet af dagen.
  • Lys fra skærme, og arbejde eller svære samtaler lige før sengetid.
  • Koffein, nikotin og alkohol. Alkohol kan gøre det nemmere at falde i søvn, men forstyrrer søvnen senere på natten.
  • Støj, for meget lys, for høj varme eller en dårlig madras.
  • Sygdom, smerter og medicin, samt åndedrætsstop under søvn, som ofte viser sig ved kraftig snorken.

Vaner, der ofte hjælper

  • Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt, også i weekenden.
  • Gør soveværelset mørkt, roligt og køligt.
  • Sluk skærme en times tid før sengetid, og lav noget roligt i stedet.
  • Undgå koffein om eftermiddagen og aftenen og store måltider lige før sengetid.
  • Bevæg dig i løbet af dagen, men ikke hårdt lige før sengetid.
  • Hvis du ikke kan sove efter en halv times tid, så stå op og lav noget roligt, til du bliver søvnig igen.
  • Skriv bekymringer ned tidligere på aftenen.

Behandling hos lægen

Lægen kan undersøge, om en sygdom, medicin eller en søvnforstyrrelse ligger bag. Ved langvarige søvnproblemer er den anbefalede behandling oftest kognitiv adfærdsterapi, hvor man ændrer søvnvaner og lærer at håndtere tanker om søvnen. Sovemedicin bruges kun kortvarigt og efter lægens vurdering, fordi den kan give bivirkninger og afhængighed. Tag ikke sovemedicin eller kosttilskud, der er købt på nettet, uden at spørge lægen eller apoteket.

Hvornår du skal kontakte læge

  • Dine søvnproblemer varer mere end tre uger, eller de opstår flere gange om ugen.
  • Du er så træt om dagen, at det påvirker arbejde, trafik eller samvær.
  • Du snorker højt, har pauser i vejrtrækningen eller vågner med hovedpine.
  • Du føler dig nedtrykt, angst eller har mistet lysten til ting.

Har du tanker om at skade dig selv, så kontakt lægevagten eller ring 112.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.