Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Hvor meget sol skal du have, og hvornår skal du beskytte dig?

Nogle minutter i solen er nok til D-vitamin, men rød hud er et tegn på skade. Her er reglerne for UV-indeks, skygge, tøj og solcreme.

Opdateret 21. november 2026

Du har brug for solen, men kun i små doser. Nogle minutter om dagen med bar hud i sommerhalvåret er nok til, at kroppen danner D-vitamin. Når huden begynder at blive rød, har du fået for meget, og så skal du i skyggen, tage tøj på eller smøre dig ind.

Hvorfor kroppen har brug for solen

Solens UVB-stråler får huden til at danne D-vitamin. D-vitamin hjælper kroppen med at optage og bruge kalk og er derfor vigtigt for knogler og muskler. I sommerhalvåret er det normalt nok, at ansigt, hænder og underarme er bare i et kortere tidsrum hver dag. Der skal ikke ligge timer i solen til: Når huden først har fået sit, giver mere sol ikke mere D-vitamin, kun mere risiko.

Hvorfor for meget sol er et problem

UV-strålingen kan skade hudens celler. Rødme og solskoldning er tegn på, at huden er blevet skadet, og gentagne solskoldninger øger risikoen for hudkræft, herunder modermærkekræft. Strålingen får også huden til at ældes hurtigere og kan give pigmentpletter. Det gælder også, selv om du ikke bliver rød: en solbrun hud er hudens forsvar mod skade, ikke et tegn på sundhed.

Sådan bruger du UV-indekset

UV-indekset fortæller, hvor kraftig den skadelige UV-stråling er. Jo højere tal, jo hurtigere kan huden tage skade. Ved et indeks på tre og derover anbefales det at beskytte sig. Under tre er der for de fleste ikke behov for særlig beskyttelse, men det afhænger af din hudtype. Lys hud brænder hurtigere end mørk hud, og mange i Danmark har en hud, der er let at skolde.

Du kan slå dagens UV-indeks op i en vejrudsigt. Husk, at solhøjden betyder mest: Midt på dagen er strålingen kraftigst, og i Danmark er det typisk fra omkring klokken tolv til femten.

De tre grundråd

  • Skygge: Hold dig i skyggen i timerne omkring middag.
  • Tøj og solhat: Dæk kroppen, og brug en hat med skygge til ansigt og nakke.
  • Solcreme: Brug den på de steder, tøjet ikke dækker, og smør rigeligt. Smør igen efter badning og kraftig sved.

Solcreme er det sidste led. Den er et supplement til skygge og tøj og giver ikke fri adgang til at ligge i solen i timevis.

Overskyet vejr og havearbejde

Skyer stopper ikke UV-strålingen helt. På en overskyet dag kan indekset godt nå over tre, især når skyerne er tynde eller brydes af solglimt. Det er en klassisk fælde ved havearbejde, hvor du står bøjet i flere timer med nakken til solen. Brug solcreme i ansigt, nakke og på armene, også når det ikke føles varmt, og tag en hat på.

Tænk også på børn. Børnehud er tyndere og mere følsom, og solskoldning i barndommen betyder mere for risikoen senere i livet. Hold især små børn i skygge og med tøj på.

Hvornår skal du til lægen

Kontakt din læge, hvis du opdager et modermærke eller en plet, der ændrer form, farve eller størrelse, klør, bløder eller ikke heler. Det samme gælder en ny knude eller et sår i huden, der ikke går væk af sig selv. Har du fået alvorlig solskoldning med blærer, feber, kulderystelser eller svimmelhed, skal du også søge læge eller ringe til lægevagten. Er du i tvivl om, hvilken solbeskyttelse der passer til din hud, kan apoteket give råd.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.