Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Sådan spiser du dig til en roligere mave

Fibre fra fuldkorn, grøntsager og frugt giver tarmens bakterier det, de har brug for. Her er, hvad du kan lægge på tallerkenen.

Opdateret 21. november 2026

Du hjælper tarmen mest ved at spise varieret og fiberrigt: fuldkorn, grøntsager, frugt og bælgfrugter hver dag. Drik rigeligt, spis regelmæssigt, og indfør nye fødevarer gradvist, så maven kan nå at vænne sig til dem.

Tarmen er hjemsted for mange bakterier

I tarmen lever et stort antal forskellige bakterier, som tilsammen kaldes tarmfloraen eller mikrobiomet. De hjælper med at nedbryde maden og spiller en rolle for immunforsvaret. Sammensætningen er forskellig fra menneske til menneske, og den påvirkes af kost, medicin, alder og stress. Det er derfor, maven kan reagere, når livet er presset, eller når du har været syg.

Fibre er føde til tarmbakterierne

Kostfibre bliver ikke fordøjet i tyndtarmen, men fungerer som føde for bakterierne i tyktarmen. De findes især i:

  • Fuldkornsprodukter som havre, rug og byg
  • Grove grøntsager som løg, porrer, gulerødder og kål
  • Bælgfrugter som linser, bønner og kikærter
  • Frugt, for eksempel bananer, æbler og bær
  • Nødder og frø

De fleste voksne får for lidt fibre. Øg mængden langsomt over flere uger, og drik rigeligt vand, ellers kan du få luft i maven og ubehag. Det er helt normalt i starten, hvis det varer ved i nogle dage.

Syrnede mælkeprodukter og gæret mad

Yoghurt, surmælk og anden syrnet mælk indeholder mælkesyrebakterier, og de er et godt supplement til en varieret kost. Det samme gælder gæret mad som surkål, der er blevet gæret og ikke varmebehandlet bagefter. Sødede varianter bør du dog ikke spise i store mængder, da sukkeret hurtigt fylder mere end gavnen. Kosttilskud med bakterier er ikke nødvendige for de fleste. Overvejer du dem, så spørg apoteket eller lægen først.

Vaner, der giver maven ro

  • Spis til faste tider, og tyg maden grundigt.
  • Begræns meget forarbejdet mad, sukkerholdige drikke og store mængder alkohol.
  • Bevæg dig dagligt, for eksempel med en gåtur, som ofte hjælper på fordøjelsen.
  • Sov nok, og find måder at nedbringe stress på.

Et eksempel på en dag

Start dagen med havregrød eller rugbrød med pålæg og lidt frugt. Til frokost kan du tage rugbrød med grøntsager eller en suppe med bønner eller linser. Til aftensmad passer en ret med mange grøntsager, fx løg, porrer og kål, sammen med fuldkornsris eller kartofler med skræl. Mellem måltiderne kan en banan, en håndfuld nødder eller en skål naturel yoghurt gøre fibre og bakterier til en fast del af dagen. Du behøver ikke ændre alt på én gang, ét ekstra fiberrigt valg om dagen er et godt sted at begynde.

Hvornår skal du til lægen

Kost kan ikke løse alt. Kontakt lægen, hvis du har:

  • Blod i afføringen eller sort afføring
  • Uforklarligt vægttab
  • Mavesmerter, der ikke går over, eller natlig diarré
  • Ændrede afføringsvaner, der varer ved i flere uger

Har du en kendt tarmsygdom, skal du spørge din læge eller en klinisk diætist, før du ændrer kosten markant, da nogle fibre kan forværre symptomerne hos mennesker med bestemte tarmlidelser.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.