Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Arbejde & Erhverv

Sådan styrker du medarbejdernes mentale sundhed som leder

Som leder kan du forebygge mentale helbredsproblemer med klare mål, feedback og balance mellem krav og ressourcer. Her er de konkrete greb og de tegn, du skal handle på.

Opdateret 21. november 2026

Som leder styrker du medarbejdernes mentale sundhed mest ved at sørge for klare mål, løbende feedback, en rimelig balance mellem krav og ressourcer og gode relationer. Det er hverdagens rammer, der gør forskellen, ikke enkeltstående tilbud.

Hvad mental sundhed er

Mental sundhed betyder, at man har det godt med sig selv og sit liv. Man kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress, både privat og på jobbet, og man indgår i fællesskaber med andre. Man viser interesse for det, der sker omkring en, og ser forholdsvis optimistisk på fremtiden.

Man bruger en stor del af sin dag på arbejdet. Derfor smitter det af på arbejdet, når noget fylder, uanset om årsagen ligger på jobbet eller derhjemme.

Hvad det koster, når den mentale sundhed svækkes

Når en medarbejder ikke trives, kan det betyde, at opgaverne ikke bliver løst, at arbejdsglæden forsvinder, og at sygefraværet stiger. Omvendt kan en arbejdsplads med god trivsel opleve mere effektive medarbejdere, flere gode idéer til problemløsning og større arbejdsglæde.

Sådan forebygger du som leder

Du kan ikke fjerne alt pres, men du kan sørge for gode rammer for det psykiske arbejdsmiljø:

  • Sæt mål. Formuler kortsigtede og langsigtede mål for arbejdet, og følg op på dem. Uklare mål gør det svært at vide, hvornår man har gjort nok.
  • Giv feedback. Fortæl, hvad der fungerer, og hvad der kan gøres anderledes. Mange medarbejdere hører kun fra deres leder, når noget går galt.
  • Hjælp med at prioritere. Når alt er vigtigt, har medarbejderen brug for din hjælp til at se, hvad der kan vente.
  • Sørg for balance mellem krav og ressourcer. Medarbejderen skal have de nødvendige redskaber, den tid og de kompetencer, der skal til for at løse opgaven inden for tidsrammen.
  • Støt i opgaverne. Bak op, når en opgave er svær, og vær til at få fat i.

Gode relationer gør det lettere at spørge

Gode samarbejdsrelationer, både mellem kollegerne og mellem dig og den enkelte, øger arbejdsglæden. De gør det også lettere at henvende sig til en medarbejder, der ser ud til at have det skidt, fordi samtalen ikke kommer ud af det blå.

Hold jævnlige enesamtaler, hvor du spørger ind til både opgaver og trivsel. Kig efter ændringer: en medarbejder, der plejer at være udadvendt og trækker sig, en, der begynder at komme for sent eller fejler oftere, eller en, der virker anspændt.

Tilbud udefra kan være et supplement

Nogle virksomheder har aftaler med eksterne fagpersoner, som medarbejderne kan bruge, ligesom man kender det fra massageordninger. Det kan være samtaleforløb, stresshåndtering eller hjælp til at ændre vaner. Sådanne tilbud kan være en støtte, men de erstatter ikke gode arbejdsforhold, og de er ikke en behandling. Vælg fagpersoner med relevant uddannelse, og gør det klart, at det er frivilligt at bruge dem.

Hvornår skal medarbejderen have professionel hjælp

Har en medarbejder haft tegn på stress eller nedtrykthed i flere uger, for eksempel søvnproblemer, koncentrationsbesvær, tilbagetrækning eller udmattelse, bør du opfordre vedkommende til at kontakte sin læge. Det er ikke din opgave at stille diagnoser, men det er din opgave at tage samtalen, lytte og tilbyde at justere arbejdet, så det bliver til at klare.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.