Er din graviditet forløbet normalt, kan og bør du være fysisk aktiv. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide motionerer, og det er godt både for dig og for barnet. Svømning, gåture og cykling er blandt de mest skånsomme former, men du behøver ikke holde dig til dem. Det vigtigste er, at du lytter til din krop og får din jordemoders eller læges råd, hvis du er i tvivl.
Hvorfor motion er godt under graviditeten
Regelmæssig bevægelse hjælper kroppen med at klare de forandringer, graviditeten medfører. Mange gravide oplever, at de sover bedre, har mere energi og færre rygsmerter, når de er aktive. Motion kan også mindske risikoen for graviditetsdiabetes og hjælpe på humøret. Det er også en fordel for den kommende fødsel at have en god kondition og stærke muskler.
Hvorfor svømning er et godt valg
I vandet er du let, og leddene og ryggen aflastes. Det er særligt rart i sidste halvdel af graviditeten, når maven vokser, og kroppen føles tung. Svømning træner både kondition og store muskelgrupper, og vandet hjælper med at holde kropstemperaturen nede. Vælg et roligt tempo, og undgå at springe i eller dykke. Nogle badehaller har særlige hold til gravide med vandgymnastik.
Andre gode former for motion
- Gåture i et tempo, hvor du stadig kan føre en samtale.
- Cykling, især på en almindelig cykel i roligt tempo. Vær opmærksom på balancen, når maven vokser.
- Gravideyoga og gravidehold, som er tilpasset kroppens forandringer.
- Bækkenbundsøvelser, som du kan lave hver dag, og som er gode at have med sig i fødslen.
- Let styrketræning, hvis du er vant til det, og hvis du træner med lave vægte og god teknik.
Det skal du være forsigtig med
Undgå sport med risiko for fald, slag eller kraftige stød, for eksempel kontaktsport, ridning på ukendte heste, ski og dykning. Undgå også hård træning i meget varme omgivelser, og drik rigeligt vand. Efter sidste del af graviditeten bør du ikke ligge fladt på ryggen i længere tid ved øvelser, og du bør ikke presse dig til udmattelse. Hold et tempo, hvor du ikke bliver forpustet.
Er du ikke vant til at træne, så begynd stille og roligt med korte ture og øg langsomt.
Stop og søg hjælp, hvis du får
- Blødning fra skeden eller tab af væske.
- Svimmelhed, hovedpine eller besvimelse.
- Smerter i maven, bækkenet eller brystet.
- Sammentrækninger, der ikke går over, når du hviler.
- Svær åndenød eller hævelse og smerte i en læg.
- Færre fosterbevægelser end sædvanligt.
Kontakt din jordemoder, lægen eller fødegangen med det samme, hvis du får et af tegnene, og følg deres råd.
Tal med jordemoderen først
Har du komplikationer som lavtliggende moderkage, tendens til for tidlig fødsel, svær blodmangel, forhøjet blodtryk eller flerfoldsgraviditet, kan der være særlige hensyn. Spørg din jordemoder, hvad der passer til dig, så du får motion, der giver mening for netop din graviditet.