Start med at afklare, hvorfor du vil være selvstændig, og vælg derefter tidspunkt, virksomhedsform og økonomisk grundlag. Først når de tre ting er på plads, giver det mening at registrere virksomheden. Det er en rækkefølge, der sparer dig for de fleste dyre fejl.
Afklar hvorfor, før du planlægger hvordan
Mange forbinder selvstændighed med frihed. Den er delvist rigtig: Du bestemmer selv, hvad du arbejder med, og hvordan du bruger din tid. Til gengæld er du også den, der skal skaffe kunder, sende regninger og tage ansvar, når noget går galt. Fridommen får du altså i bytte for ansvar.
Spørg dig selv, hvad der driver dig. Vil du bruge din erfaring på egen hånd? Har du en idé til en vare eller en ydelse, som andre vil betale for? Eller vil du have et helt andet arbejdsliv end det nuværende? Svaret afgør, hvilken type virksomhed du skal bygge, og hvilket behov på markedet den skal dække. Find derfor ud af, hvem dine første kunder er, og hvorfor de skulle vælge dig.
Vælg tidspunktet med omhu
Der er ikke et rigtigt tidspunkt i livet. Nogle starter som studerende, andre efter mange år på arbejdsmarkedet. Du har to grundlæggende veje:
- Spring ud i det: Du siger dit job op og går alt ind på virksomheden. Det giver fuld fokus, men også en periode uden fast indkomst.
- Start ved siden af: Du bygger virksomheden op i aftener og weekender, mens lønnen fra dit job dækker de faste udgifter.
Skal du skifte branche, er den anden vej som regel den mest fornuftige. Så kan du tage den uddannelse eller de kurser, du mangler, og lære markedet at kende, uden at din privatøkonomi er sat på spil.
Vælg virksomhedsform
Valget står grundlæggende mellem en personlig virksomhed og et selskab. De mest almindelige former er enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab.
I en personlig virksomhed hæfter du selv med dine private ejendele for virksomhedens gæld. I et selskab er det som udgangspunkt selskabet, der hæfter. Til gengæld stiller selskaber større krav til regnskab og kræver, at der indskydes en startkapital. Lad din beslutning bero på, hvor stor en økonomisk risiko virksomheden indebærer, og hvor mange partnere du er. Er du i tvivl, så tal med en revisor eller en rådgiver, før du vælger.
Lav et økonomisk fundament
Gør et overslag over, hvad det koster at komme i gang, og hvor længe du kan klare dig, før der kommer faste indtægter. Typiske poster er:
- udstyr og eventuel startkapital
- husleje eller lokaleomkostninger
- hjemmeside og markedsføring
- uddannelse og kurser
- forsikringer og regnskabshjælp
- dine egne leveomkostninger, indtil virksomheden kan give dig en løn
Rækker egne midler ikke, kan du tale med banken om et lån. Medbring en plan, der viser, hvem kunderne er, hvad du forventer at tjene, og hvornår du forventer at være i balance.
Registrer virksomheden
Når planen og økonomien er på plads, og du har valgt virksomhedsform, skal virksomheden registreres hos de offentlige myndigheder. Her får den et CVR-nummer, som du skal bruge over for kunder, leverandører og Skattestyrelsen. Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop din branche, så spørg en rådgiver, inden du begynder at tage imod betaling.
En kort tjekliste
- Hvorfor vil jeg være selvstændig?
- Hvem er mine første kunder?
- Starter jeg med fuld kraft eller ved siden af mit job?
- Hvilken virksomhedsform passer til min risiko?
- Hvad koster opstarten, og hvordan finansierer jeg den?
Kan du svare på alle fem spørgsmål, er du klar til at tage springet.