Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Travl eller stresset? Sådan mærker du forskellen

Travlhed er ikke det samme som stress. Her er kroppens tidlige signaler, hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal tale med din læge.

Opdateret 21. november 2026

Du er travl, når du har meget at lave, men stadig har overskud. Du er på vej mod stress, når kroppen og hovedet begynder at give signaler om, at det er for meget, og du ikke kan slippe tankerne, selv når du holder fri. Jo tidligere du opdager forskellen, jo lettere er det at rette op.

Travlhed kan være godt

Nogle mennesker trives, når kalenderen er fuld, og bliver rastløse, hvis de ikke har noget at tage fat på. Det er ikke i sig selv et problem, så længe du føler dig ovenpå og kan holde pauser, sove og tænke på andet end arbejde. Hvor meget du kan overskue, er meget forskelligt fra menneske til menneske, så du kan ikke sammenligne dig med andre.

Kroppens tidlige signaler

Problemerne begynder, når der er flere opgaver, end du kan overskue, og det gælder både arbejde og alt det andet i hverdagen. Kroppen siger som regel fra, før du selv tænker det:

  • Du sover dårligt, vågner om natten eller kan ikke falde i søvn, fordi tankerne kører rundt.
  • Du har svært ved at koncentrere dig og glemmer aftaler og små ting.
  • Du har hovedpine, spændinger i nakken eller maveproblemer.
  • Din appetit ændrer sig, og din vægt går op eller ned.
  • Du bliver hurtigere irritabel og orker ikke de mennesker og ting, du ellers holder af.
  • Selv små opgaver virker uoverskuelige.

Et enkelt tegn betyder ikke stress, men hvis flere af dem varer ved i en uge eller to, er det et tegn på, at du bør ændre noget.

Det kan du selv gøre

Begynd med det mindste, der er muligt at ændre. Skriv ned, hvad der fylder, og sæt en ring om det, der virkelig skal løses nu. Sig nej til noget, og bed om hjælp, hvor du kan. Hold faste pauser i løbet af dagen, og sørg for at komme udenfor, når du kan. Bevægelse, for eksempel en rask gåtur, hjælper mange med at få spændinger og tanker ud af kroppen.

Hold så vidt muligt faste tider for søvn og mad, og skær ned på alkohol og kaffe, hvis du bruger dem til at holde dig i gang eller til at falde ned.

Tal med nogen

Det hjælper at sætte ord på. Tal med en ven, en partner eller en kollega om det, du kæmper med. Når tankerne bliver sagt højt, bliver det ofte tydeligere, hvad der egentlig fylder, og hvad der kan lægges fra sig. Har du en leder, kan det være en fordel at tale med vedkommende, inden du er helt udkørt.

Hvornår skal du have hjælp

Gå til din læge, hvis symptomerne varer ved i flere uger, eller hvis de påvirker dit arbejde, din søvn eller dit familieliv. Lægen kan vurdere, om det er stress, og om der kan ligge noget andet bag, for eksempel en depression eller en fysisk sygdom. I mange tilfælde kan en psykolog hjælpe dig med at finde ud af, hvad der belaster dig, og hvordan du kommer tilbage på ret kurs.

Har du tanker om at gøre skade på dig selv, skal du kontakte lægen eller lægevagten med det samme.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.