Ja, du kan blive solskoldet i foråret. Efter vinteren er huden uvant med UV-stråling, og solen er allerede stærk nok til at brænde på de klare dage. Luften er stadig kølig, så du mærker ikke varmen, og derfor glemmer mange at beskytte sig.
Hvorfor forårshuden er sårbar
Hele vinteren har huden været dækket af tøj og fået meget lidt sol. Det naturlige pigment, som hjælper med at beskytte huden, er svagt, og huden har ikke haft tid til at vænne sig til UV-strålingen. Samtidig stiger solen hurtigt på himlen, og UV-indekset kan på klare dage nå et niveau, hvor beskyttelse anbefales. Det gælder især i ansigt, på ørerne, i nakken og på hænderne, som er de steder, der oftest er bare.
Kølig luft og lys fra vand
Temperaturen siger ikke noget om UV-strålingen. En blæsende dag på 10 grader kan give lige så meget UV som en varm sommerdag med samme sol. Vind og kold luft tager brodden af følelsen af solens varme, og først om aftenen mærker du, at huden er rød og stram.
Vand og lys sand kaster desuden noget af lyset tilbage mod dig. Det gælder ved havnen, på sejlture og på den første tur til stranden, ligesom lys beton og vandpytter på cykelstien kan forstærke påvirkningen.
Sådan beskytter du dig
- Tjek UV-indekset, og beskyt dig, når det er tre eller derover.
- Bær hat eller kasket og langærmet tøj på længere ture.
- Brug en ansigtscreme med solfaktor, hvis du er udenfor hver dag. En almindelig dagcreme uden solfaktor er ikke nok.
- Smør på de dele af kroppen, som tøjet ikke dækker, og gentag efter nogle timer.
- Gå i skyggen midt på dagen, når solen er højest.
Brug mindst solfaktor 15, og vælg 30 eller højere, hvis din hud er lys, sart eller let bliver rød. Mørkere hud har et naturligt forsvar, men kan også skades.
Havearbejde, cykelture og børn
Foråret er sæsonen for at rydde haven, sætte kartofler og komme ud på cyklen. Det giver mange timer i solen i en periode, hvor huden er svagest. Planlæg pauser i skygge, smør dig ind før arbejdet, og husk nakken, når du bøjer dig over bedene. Børn skal også have beskyttelse; deres hud er tyndere og tager lettere skade.
Hvad skal du gøre, hvis du alligevel bliver rød
Gå ud af solen, køl huden med et lunkent bad eller kolde omslag, drik rigeligt og brug en fugtgivende creme. Hold huden dækket de næste dage. Kontakt læge eller lægevagt, hvis du får blærer, feber, kulderystelser, svimmelhed eller stærke smerter.
Har du tendens til udslæt, hævelse eller kløe efter sol, kan det være soleksem eller solallergi. Tal med din læge, som kan finde ud af, hvad der ligger bag, og hvordan du bedst forebygger det. Opdager du et modermærke, der ændrer form eller farve, bløder eller klør, skal du også have det undersøgt.